Specialcentret Bøge Allé 16 søger dygtige og engagerede socialfaglige medarbejdere
På Bøge Allé 16 bor der 2 fantastiske og dejlige børn/unge. Børnene er i alderen 14-16 år. Fælles for begge børn er en varigt nedsat psykisk funktionsevne, samt udviklingsforstyrrelser. De 2 børn har en lav kognition og kommunikationen understøttes derfor med visuel kommunikation og en tydelige og genkendelig struktur og tilgang.
Som ansat på Specialcentret er det afgørende, at du har et positivt livssyn og et anerkendende og omsorgsfuldt menneske-/børnesyn. Du skal være dygtig til at skabe bæredygtige relationer til børnene og de unge mennesker, der bor på afdelingen.
Vi vægter kendskab til/erfaring med målgruppen højt, da vores børn og unge mennesker er dybt afhængige af, at de voksne omkring dem er i stand til at forstå og handle på deres særlige behov.
Som pædagog hos os er det ligeledes vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for de opgaver, du har i løbet af din vagt.
Børnene på Bøge Allé 16 kan udvise en udadrettet/selvskadende -adfærd, når de bliver udfordret på deres mentale balance. Det er derfor vigtigt, at du besidder en robusthed og kan bevare roen og overblikket for dem. Du skal samtidig kunne handle i et til tider konfliktfyldt ”farvand”.
Personalet arbejder struktureret og følger de aftaler, handle- og udviklingsplaner, der er lagt for det enkelte barn/ung. Samtidig er det vigtigt at kunne være fleksibel og kreativ i opgaveløsningen, da børnene og de unge har brug for voksne, der kan omstille sig når der er behov herfor.
Vores forventninger til dig:
- Du er uddannet pædagog eller har anden relevant uddannelse og gerne med erfaring med målgruppen
- Du brænder for arbejdet med børn og unge med funktionsnedsættelser
- Du er nysgerrig og ser bagom adfærden
- Du kan håndtere mentale udfordringer – så du med egen psykiske robusthed kan støtte børnene/de unges egen følelsesregulering
- Du kan arbejde selvstændigt og følge individuelle planer og retningslinjer for børnene og de unge mennesker
- Du er en positiv og hjælpsom kollega, og en holdspiller, der vægter det gode arbejdsmiljø
- Du vægter stabilt fremmøde og loyalitet lige så højt som vi gør
- Du kan håndtere IT på brugerniveau – kendskab til Sensum Bosted er en fordel
Stillingen er på 37 t. ugtl. pr. 1. september 2025.
Du vil i din opstart blive tilknyttet en mentor og have 4-5 vagter i en såkaldt ”føl-ordning”, så du bliver introduceret grundigt for de enkelte børn/unge og selve huset.
Arbejdstiderne veksler mellem dag- og aftenvagter, samt rådighedsvagter 14-14. Der vil være fast arbejde hver 2. weekend.
Specialcentret er et specialiseret Børne- og ungehjem primært for børn og unge 0-18 år. Vores beboere har betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne.
Vil du høre nærmere, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Michella Hermans, tlf. 23 27 85 01 Mih32@esbjerg.dk
eller Lasse Noer, tlf. 20 59 18 76 Lasno@esbjerg.dk
Du kan også læse mere på vores hjemmeside på https://www.esbjerg.dk/hjaelp-og-pleje/handicap-og-psykiatri/boern-og-unge-med-saerlige-behov/aflastning-og-botilbud/fakta-om-specialcentret
Løn - og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den relevante faglige organisation.
I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen
Ved ansættelse i stillingerne skal straffeattest afleveres, og børneattest vil blive indhentet.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Ansøgningsfrist:
30. juli 2025
Samtaler afholdes løbende
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex