Tilkaldevikar til udekørende kommunal sygepleje
Er du fagligt stolt, og sætter du en ære i at skabe tryghed og øget livskvalitet for den enkelte borger? Er du autoriseret sygeplejerske med mod på masser af faglige udfordringer og en varieret arbejdsdag? Så har vi jobbet til dig.
Vi søger tilkaldevikarer til den kommunal sygepleje i Favrskov kommune. Vi vil gerne øge den sygeplejefaglige kvalitet, ved at have egne tilkaldevikarer, som kan arbejde på tværs af kommunens 4 sygeplejerske-grupper og i alle vagtlag. Vi søger derfor fagligt stærke sygeplejersker med bred viden, som brænder for at udøve sygepleje til borgerne i kommunen. Ansættelsen vil som udgangspunkt være som timelønnet tilkaldevikar, med tilknytning til den af de 4 afdelinger, men med mulighed for at tage vagter i hele den kommunale sygepleje
Vi søger en sygeplejerske med bred sygeplejefaglig viden og gerne erfaring med
- at arbejde struktureret med klinisk beslutningstagen i et rehabiliterende perspektiv
- at tage ansvar for, at borgerne oplever sammenhængende forløb med høj kvalitet i opgaveløsningen
- faglig dokumentation, hvor metoden bygger på fællessprog III. Vi dokumenterer i Cura
- tidlig opsporing og triagering
- at iværksætte sygeplejeindsatser ud fra den enkeltes borgers behov og kulturelle baggrund
Om arbejdspladsen
Sygeplejen i Favrskov kommune er inddelt i 4 grupper, som er lokaliseret i Hadsten, Hinnerup, Hammel og Ulstrup. Vi er optaget af at hjælpe hinanden på tværs og har et fælles ansvar for at sikre de sygeplejefaglige kompetencer døgnet rundt. Der er derfor et stort ønske om flere vikarer til dækning af vagterne.
Som sygeplejerske i Favrskov kommune vil du møde borgere med komplekse sygeplejefaglige problemstillinger. Vi arbejder i tværgående teams, hvor sosu-hjælpere, sosu-assistenter og sygeplejersker mødes hver morgen til faglig sparring i teams, hvor borgeren sættes i centrum. Vi vægter helhedspleje højt og yder kvalificeret sygepleje til alle borgere med behov for dette.
Kommunal sygepleje udvikler sig hele tiden, og du vil møde de fleste sygeplejespecialer og mange spændende faglige udfordringer. Hverdagen er præget af stor selvstændighed og beslutningstagen, hvor dine faglige og instrumentelle færdigheder vil komme i spil. Du får en alsidig arbejdsdag med mange forskellige opgaver, mange muligheder og med kollegaer og ledelse tæt på.
Vi vægter desuden introduktion og oplæring samt et godt samarbejde hele vejen rundt. Her får du mulighed for frihed under ansvar, kompetenceudvikling samt gode kollegaer, der sætter faglighed, humor og hjælpsomhed i højsædet.
Vores forventninger til dig som kollega
- Du er en teamplayer, der vægter det gode arbejdsfællesskab
- Du fungerer som sparringspartner for kollegaer og samarbejdspartnere
- Du har en anerkendende tilgang til andre kollegaer og samarbejdspartnere
- Du kan arbejde selvstændigt
- Du har gode IT-kundskaber og måske kendskab til omsorgssystemet CURA
Løn- og ansættelsesvilkår
Der vil være løbende ansættelser.
Attraktiv løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst som sygeplejerske.
Vil du høre mere om stillingen,
er du velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent Mette Unger på telefon 30 16 74 56.
I forbindelse med ansættelse vil der blive indhentet straffeattest samt reference.
Kørekort er et krav, da du vil få brug for at komme rundt til borgerne, enten i kommunal bil eller på elcykel.
I Favrskov kommune er vi sammen om et sundt og værdigt liv. Kom og tag del i det gode liv.
Ansøgningsfrist
30. september 2025.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex