Er du kreativ, fagligt dygtig og har du lyst til at lave mad til skønne børn og voksne? Brænder du for at hjælpe børn til at blive ”mad-modige”? Så bliv en del af Klatretræets hold af engagerede medarbejdere. Sammen giver vi børnene en sund og udviklende hverdag i Klatretræet.

Helt særligt for vores institution er, at vi har en have med frugttræer – æble, pære, fersken og figner - samt en krydderurtehave, som du kan bruge i din madlavning. Vi er en lille daginstitution med 4 stuer, der ligger tæt på Høje-Taastrup Station og vi har et godt og givende samarbejde. Som kollegaer er vi tætte og nyder vores samarbejde og er gode til at inddrage hinanden og tale sammen.

Køkkenet ligger centralt i huset og er åbent, så du får dagligt besøg af glade og nysgerrige børn, der følger med i hvad du laver. Der er et tæt samarbejde mellem dig i køkkenet og det pædagogiske arbejde, så når der er tema om farver, er du fx med til at lave ”blå” mad og når vi ”rejser til østen”, laver du spændende asiatisk mad.

Dine primære opgaver bliver:

  • Fremstille mad til ca. 80 børn, der følger fødevarestyrelsens anbefalinger
  • Lave madpakker, når der er tur ud af huset
  • Udarbejde ugentlige madplaner
  • Gennemføre egenkontrol
  • Indkøb af varer på nettet
  • Tale med børnene om, hvordan maden ser ud, smager og lugter
  • Rengøring af køkken, opvask og egenkontrol

Derudover har vi brug for, at du er fleksibel, så du let kan omstille dig, når dagens planlagte opgaver ændrer sig, hvis vi fx skal på tur, så er du frisk på at lave madpakker til os eller bytte rundt på ugens madplan, så det passer bedst sammen med løsningen af vores kerneopgave.

Som daglig leder af Klatretræet, er det vigtigt for mig at være en synlig og engageret del af hverdagen både for børn og voksne. Jeg lægger vægt på, at mine medarbejdere er stolte af deres arbejde, har en god arbejdsmoral og brænder for deres arbejde. Maden fra køkkenet er en stor del af børnenes dagligdag og udvikling og det er vigtigt, at du har lyst til at tale med børnene om, hvordan maden smager, lugter og ser ud.

Vi leder efter dig, der:

  • Er ernæringsassistent, kok eller har anden relevant faglig uddannelse/erfaring
  • Kan bevare overblikket i køkkenet – også når nysgerrige børn stiller spørgsmål
  • Finder tilfredshed i at have et pænt og rent køkken
  • Kan gennemføre egenkontrol
  • Kan stå for indkøb og overholde budgettet for køkkenet

Ansøgningsfristen er fredag den 25. juli 2025.

I din ansøgning vil vi bede dig om at skrive et forslag til en uge menuplan og fokusere særligt på din motivation for lave mad til en daginstitution.
Vi holder samtaler onsdag den 30. juli.

Jobbet er på 34 timer/uge i tidsrummet kl. 7.00 - 14.00 mandag – torsdag og kl. 7.00 – 13.00 fredage. Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.
Ved ansættelse indhentes der børne- og straffeattest.

Der er opstart 1. september 2025 eller før.

Har du spørgsmål, eller vil du gerne på besøg er du meget velkommen til at kontakte klyngeleder Lisbet Mathiesen på 20339010.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex