Område Birkehaven ligger i det centrale Birkerød og omfatter 8 daginstitutioner. I området prioriteres mulighed for uddannelse og læring for personalet højt.

Vores hus ligger i selve byen tæt ved offentlig transport, kulturelle faciliteter, park, små søer og nær ved skoven. Vores hus er nyrenoveret og rummer 2 vuggestuegrupper på i alt 22 børn samt 2 børnehavegrupper med plads til hver 22 børnehavebørn. Vi rummer også 2 specialpladser for børn med særlige behov – og derfor bygger hele huset på et nest-inspireret fundament.

Personalet består af lige dele mænd og kvinder og flere etniciteter. Vores familier har for halvdelens vedkommende en anden baggrund end dansk og dette betyder at vi har et stadigt fokus på sprog i det pædagogiske arbejde.

Renoveringen har givet os fine fysiske rammer og muligheden for at implementer ergonomiske overvejelser i arbejdsgangene. Det har også betydet en lidt mindre legeplads og derfor prioriterer vi ture ud af huset højt.

For nylig har vuggestuen søsat et forsøg med at dele børnene op i ”de mindre” og ”de lidt større” for at øge understøttelsen af den relations- og ressource understøttende tilgang vi stræber efter i praksis. Aktiviteterne planlægges i hele huset ud fra et årshjul, hvori der er tænkt de styrkede læreplaner. Inden for disse rammer er der stort råderum for de enkelte stuer til at planlægge så netop deres børnegruppe får mest muligt ud af det. Vores fælles mantra er nok ”prøv det af – og så evaluerer vi”.

Vore fundament er et anerkende menneske og børnesyn hvor børneperspektivet spiller en afgørende rolle. Vi arbejder ud fra at alle børn gør det bedste de kan. Ledelsen er funderet på tillid og en høj grad af selvbestemmelse og ansvar for engen praksis inden for de givne rammer.

Vi søger en pædagog

  • med solid faglig baggrund,
  • en person der ikke stejler over tit at skulle kommunikere på engelsk,
  • gerne én der er glad for at cykle og tage på ture,
  • en tydelig voksen der tør sætte grænser for børnene og guide dem mod gode løsninger,
  • en der kan gå både foran, ved siden af og bagved børnene og guide efter børnenes behov,
  • med lyst til at indgå i et team med 5 kolleger på tværs af de 2 grupper,
  • med lyst og evne for at samarbejde om planlægning og udførelse af aktiviteterne,
  • med gode kundskaber for at udtrykke sig både på skrift og i tale,
  • med en god portion humoristisk sans.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående korte beskrivelse og har mod på et lille hus med 66 børn og 14 voksne så er det nu! Kom gerne på besøg – det er bedst at ringe og lave en aftale først.

Stillingen er på 37 t /uge og lønnes efter overenskomst og er ledig fra 1.8.25.

Ansøgningen, med vedhæftet cv og eksamensbeviser, skal være fremme senest 15.08.25

Samtaler vil foregå i uge 34 – og her deltager foruden daglig leder også en pædagog fra vuggestuen.

Kontakt til Børnehuset enten direkte – 46113740 - eller til daglig leder Annette Lykke på 72683741 mellem d. 4.08. og d. 15.08.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex