Rengøringsassistenter til Doverodde Købmandsgård - SMK
Rengøringsopgaverne vil primært være på Doverodde Købmandsgård, Naturlandsbyen – SMK, men vil også kunne omfatte kommunens øvrige bygninger i samme distrikt.
Fælles Ejendomsserviceses driftsenhed består af 3 geografisk opdelte enheder, hvor der er et team for henholdsvis rengøring og teknisk service i hvert område. Vores nye medarbejdere kommer til at høre til Rengørings Service Team Syd, hvor man har et tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere på stedet, samt øvrige kolleger i distriktet.
Vi er en dynamisk virksomhed, der lægger vægt på et rent og behageligt arbejdsmiljø. Vi søger to rengøringsassistenter, der deler vores engagement i at kombinere effektivitet og ordentlighed med bæredygtighed. Vi er et hold af energiske rengøringsassistenter, der tror på at gøre rent med stil! Hvis du er klar til at tage din passion for renlighed til det næste niveau, så er du kommet til rette sted.
Hvad er Statens Museum for Kunst (SMK)?
SMK Thy er Danmarks nationalgalleri i nye rammer. Det ligger i naturskønne omgivelser, lige ved Limfjorden og langt fra museet i København. Her bliver der plads og rum til fordybelse og kunstoplevelser af højeste kvalitet.
Doverodde Købmandsgård undergår i øjeblikket en ombygning, der skal skabe rum til en permanent del af museet, hvor vi kan vise kunstværker fra SMK’s store kunstsamling. Det er visionen, at værkerne skal kunne opleves i et tæt samspil med stedets arkitektur, historie og det omgivende landskab, og at SMK Thy skal blive en model for fremtiden, både hvad angår lokal forankring og kunstnerisk profil. Museet åbner igen i sensommeren 2025.
Vi mangler to rengøringsassistenter der sammen med det øvrige personale på SMK skal være med til og give gæsterne en god oplevelse når de besøger stedet.
Vores forventninger til dig
- Du er uddannet rengøringsteknikker eller har en grundlæggende erfaring inden for rengøring
- Du er engageret og serviceminded
- Du kan arbejde selvstændigt og struktureret og formår selv at prioritere dine opgaver
- Du er omstillingsparat når der opstår ad hoc-opgaver, f.eks. i forbindelse med arrangementer der afholdes på stedet
- Der må forventes weekendarbejde
- Du er robust, mødestabil og pligtopfyldende
- Grundlæggende forståelse for bæredygtige rengøringsprincipper
- Du har et gyldigt kørekort kategori B
Kan du opfylde ovenstående, kan vi til gengæld tilbyde
- En fast stilling på 31 timer i ugen
- Arbejdstid i dagtimerne med synlig rengøring
- En hverdag, hvor du har stor indflydelse på egne arbejdsområder
- En arbejdskultur med en engageret personalegruppe
- Mulighed for indflydelse, udvikling og vokse sammen med os
Løn- og ansættelsesvilkår
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Teamleder Marie Helene Grønkjær Kristensen telefon 29 35 59 83.
Ansættelsesdato
Stillingen ønskes besat 18. august 2025 eller hurtigst muligt derefter.
Ansøgningsfrist
Har opslaget vakt din interesse, kan du sende os din ansøgning senest fredag den 8. august 2025 kl. 08.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristen.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex