Har du et bredt kendskab til sundhedsvæsnet og både klinisk og administrativ erfaring? Har du stærke planlægningskompetencer og ønsker at bringe dem i spil på nationalt niveau? Så er du måske vores nye afdelingslæge i enheden National sundhedsplan og folkesundhedslov.

Om Enheden National sundhedsplan og folkesundhedslov
Enheden National sundhedsplan og folkesundhedslov er med til at løfte en række af Sundhedsstyrelsens vigtige initiativer i sundhedsreformen indenfor national planlægning af sundhedsvæsenets indretning, som skal omstille sundhedsvæsenet til et mere nært, lige og sammenhængende sundhedsvæsen. Vi arbejder også med folkesundhed på strukturelt niveau, og hvordan man kan skabe rammer og betingelser, som fremmer sundhed og trivsel.

Som afdelingslæge hos os får du mulighed for at arbejde med flere af enhedens opgaver inden for både sundhedsplanlægning, rusmiddelforebyggelse og strukturelt arbejde med folkesundhed i Danmark.

Din hverdag hos os
Dine primære arbejdsopgaver vil være at:

  • løfte opgaver indenfor enhedens ansvarsområder i form af bl.a. projektledelse og -deltagelse. Opgaverne varierer og kan bl.a. bestå af udarbejdelse af skriftlige bidrag såsom notater mm., analyser, udvikling af faglige anbefalinger og sekretariatsbetjening af faglige udvalg
  • yde sundhedsfaglig rådgivning som en del af enhedens opgavevaretagelse
  • koordinere på tværs af Sundhedsstyrelsen og med Indenrigs- og Sundhedsministeriet inden for dine opgaveområder
  • skabe netværk og samarbejde med eksterne aktører og faglige miljøer
  • repræsentere Sundhedsstyrelsen eksternt i fagligt arbejde, ved konferencer, i medier mv.

Du vil referere til en af enhedens to sektionsledere.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du har en relevant lægefaglig uddannelse fx som speciallæge i samfundsmedicin og erfaring med ét eller flere af enhedens faglige områder, gerne med sundhedsplanlægning på forskellige forvaltningsniveauer.

Derudover forventer vi, at du:

  • har bred lægefaglig viden og stærke planlægningskompetencer
  • har stærke samarbejdsevner og er i stand til at skabe og vedligeholde gode relationer internt og eksternt
  • kan omsætte overordnede strategiske mål til konkrete handlinger
  • har stærke kommunikationsevner, både på skrift og i tale
  • har gode analytiske evner og synes, at det er spændende at arbejde i krydsfeltet mellem faglighed og politik
  • trives i et tværfagligt dynamisk miljø præget af højt tempo, høj faglighed og kompleksitet
  • har praktisk erfaring fra sundhedsvæsenet.
Vi tilbyder
Du vil få mulighed for at sætte dit aftryk i det daglige og samtidig være en del af udviklingen i sundhedsvæsenet i samarbejde med dygtige kolleger i enheden, Sundhedsstyrelsen samt øvrige aktører. Ikke to dage er ens, og du har mulighed for at opnå erfaring med et bredt udsnit af opgaver på nationalt niveau.

Du bliver en del af en enhed, som værdsætter godt samarbejde, en uformel tone og højt humør. Også på tværs af hele Sundhedsstyrelsen vil du opleve et godt kollegaskab og stor lyst til samarbejde og fællesskab.

Om ansættelsen
Ansættelse sker som afdelingslæge i henhold til overenskomst for læger i staten indgået mellem Finansministeriet og Yngre Læger.

Ansættelsen forudsætter speciallægeanerkendelse.

Der er tale om en fast fuldtidsstilling.

Kontakt os gerne
Du er meget velkommen til at ringe til enhedschef Tanja Popp på tlf. 21520177, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Første samtale forventes afholdt i uge 33. Du kan læse mere om os på sst.dk.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex