Børneslottet i Højbjerg søger en erfaren pædagogmedhjælper med flyverfunktion i vuggestue og børnehave
Om jobbet:
Børneslottet søger pr. 1. august 2025 en erfaren pædagogmedhjælper med flyverfunktion til en hverdag med skønne børn, fuld fart, leg og pædagogik.
Hvis du kan se dig selv arbejde i børnehøjde, lege, undersøge og udforske verden sammen med børnene og støtte op om det pædagogiske arbejde, er du måske vores nye kollega.
Vi har 24 børn i alderen 0-3 år, fordelt på 2 grupper og 40 børn i alderen 3-6 år fordelt på to grupper. Vi arbejder med at alle børn hver dag skal have den bedste dag og de bedste betingelser for deres trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Din profil:
Vi søger en medhjælper der:
har erfaring med arbejde i dagtilbud.
er bevidst om kommunikationen med børnene – hvor du bruger anvisninger frem for irettesættelser.
Er idérig, engageret og igangsættende
Kan bevare overblikket i en travl hverdag og hurtigt lære nyt
Kan arbejde selvstændigt og har en god praktisk sans
Er mødestabil og fleksibel indenfor åbningstiden 6.30-17.00
tager initiativ i forhold til børn og praktiske opgaver
kan iværksætte aktiviteter der tilgodeser en gruppe børn
Kan lege og være voksen på samme tid
Har mod på at lære nyt og kan tage imod/opsøge sparring og vejledning
Kan lide at være ude i al slags vejr
Derfor skal du vælge os:
Vi er en integreret institution med 2 vuggestuegrupper og 2 børnehavegrupper. Vi har en fælles pædagogisk retning, hvor vi står på det fælles pædagogiske grundlag, hvor børn gør det bedste de kan, det er os voksne der skal justere vores praksis og ændre det der ikke virker.
Vi er brænder for vores fag og søger hele tiden at gøre det bedste for børnene. Vi har et højt fagligt niveau og er hele tiden nysgerrige på at udvikle vores praksis.
Vi er et nyere hus hvor duften af hjemmelavet mad har en central placering i hjertet af institutionens Riddersal. Børnenes trivsel og udvikling er centralt for vores arbejde og vi samarbejder for at gøre vores bedste. Du bliver en del af et foranderligt udviklingsmiljø, hvor vi hele tiden fornyer os og tilpasse læringsmiljøet efter den aktuelle børnegruppe.
Vi lægger vægt på en let og god stemning, og kan lide at grine sammen - det giver energi.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: Fuldtid
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Caroline Lundsgaard Hald på telefon+4523381245.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 17-07-2025
Vi forventer, at holde løbende samtaler
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex