Om jobbet
Vi søger en engageret og fagligt stærk lærer med linjefag i dansk og de humanistiske fag til vores udskoling. Har du også kompetencer inden for PLB og interesse for at arbejde med de højt begavede elever så er det et ekstra plus.

Din profil
Du er nysgerrig, udviklingsorienteret og har lyst til at være med til at forme fremtidens skole. Du har stærke relationskompetencer og brænder for at skabe trivsel og motivation hos dine elever.
Vi arbejder i forpligtende teams med fokus på co-teaching og projektbaseret læring (PBL), og vi søger en kollega, der vil være med til at udvikle skolens strategi for de højt begavede elever.

Derfor skal du vælge os
På Ravnholm Skole får du:

  • En engageret og fagligt ambitiøs personalegruppe
  • En ledelse, der er nærværende og understøttende
  • Et stærkt fokus på udvikling, tværfaglighed og elevinddragelse
  • Inspirerende læringsmiljøer – både inde og ude
  • En aktiv forældrekreds og en velfungerende skolebestyrelse
  • Nem adgang fra København – bus 150S kører lige til døren

Om Ravnholm Skole
Vi er en skole med to afdelinger og ca. 835 elever. Vores vision er at skabe en skole, der giver eleverne mod på livet og lyst til at lære mere. Vi arbejder med variation, autenticitet og involvering som grundpiller i vores undervisning og tror på, at vi lærer bedst – sammen.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og løn sker i henhold til gældende overenskomst og ved ansættelse indhentes børneattest samt referencer.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Ansøgningsfrist; Torsdag den 21. august og samtaler forventes afholdt løbende og senest den 27. august 2025.

Stillingerne er med start den 1. oktober 2025.

Har du spørgsmål – eller har du lyst til at besøge os og få en rundvisning – så kontakt os gerne. Vi viser meget gerne vores skole frem!

For yderligere information, er du velkommen til at kontakte:

Afdelingsleder for udskolingen: Christina Baagøe Brunkel på tlf. 72 68 48 63.

Har du lyst til at dykke ned i vores spændende univers kan det ske på https://ravnholmskole.aula.dk/, hvor skolen præsenteres.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex