Kunne du tænke dig at arbejde fokuseret med lungemedicin og kræftudredning? Så er vores ambulatorie et sted for dig.

Vi søger en ny sygeplejerske til vores lungemedicinske team i Roskilde - lige nu er vi 18 ansatte, 17 sygeplejersker og 1 social- og sundhedsassistent. Vores ambulatorium er højt specialiseret inden for det lungemedicinske speciale og huser følgende subspecialer:

  • Klassisk lungemedicin
  • Astma- og allergiambulatorium
  • Diagnostisk Center
  • Infiltratenhed (patienter i udredning for lungecancer)
  • Tuberkuloseambulatorium

Den daglige drift består af adskillelige ambulante spor, samt vores egen bronkoskopistue med tilhørende opvågning.

Vores funktioner er delt ud over subspecialerne, hvor vi som sygeplejersker er specialiseret indenfor et eller flere områder. Hos os er kompetenceudvikling et krav og der vil derfor være mulighed for at fordybe og dygtiggøre sig indenfor vores speciale.

Vi tilbyder

  • En individuelt tilpasset introduktion med tilknyttet mentorsygeplejerske
  • Deltagelse i "Netværk for nyansatte sygeplejersker"
  • Et arbejdsmiljø med fokus på høj faglighed og personlig udvikling
  • En afvekslende hverdag
  • Et godt kollegialt samarbejde, hvor vi støtter hinanden - såvel fagligt som personligt
  • Et tværfagligt samarbejde, hvor værdierne: Professionalisme, Ansvar, Respekt, Tillid og Åbenhed sættes højt både i forhold til patienterne - men også i personalegruppen

Vi søger dig som:

  • Gerne har lungemedicinsk erfaring
  • Kan arbejde selvstændigt og er ansvarsbevidst
  • Kan lide at nørde sit fag
  • Byder ind med og værdsætter godt humør
  • Trives med korte patientforløb
  • Sætter pris på og bidrager til vores gode arbejdsmiljø og tværfaglige samarbejde

Yderligere information:

Ambulatoriet har åbent alle hverdage 8-16 og mødetiden vil være planlagt i tidsrummet 7.30-16 alt efter funktion.

Weekendvagt hver 6. uge på vores lungemedicinske sengeafsnit B92. Der planlægges naturligvis særskilt introduktion til denne funktion.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre yderligere om stillingen, er du velkommen til at ringe til konst. oversygeplejerske Christina Egelund på tlf: 9356 8404.

Samtaler afholdes løbende.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex