Tuse Skole søger en naturfagslærer til udskolingen, og vi håber, det kunne være dig!

Vi leder efter dig, der kan få fysik/kemi til at eksplodere af begejstring (uden at sprænge lokalet), gøre geografi til en rejse jorden rundt – eller dig som kan få biologi eller matematik til at give mening i fx en 8. klasses hverdag.

Din kommende hverdag

På Tuse Skole går vi op i at danne og uddanne elever. Lige nu mangler vi dig, der kan være med til at løfte interessen og motivationen for naturfag.

Hos os får du mulighed for at tage eleverne med ud i virkeligheden – hvad enten det er til fjorden, i skolekøkkenet eller til Observatoriet i Brorfelde.

Hvis du har et særligt interesseområde, så fortæl endelig om det.

Du vil komme til at undervise elever fra 6. klasse og op – og du bliver ikke bare “ugens gæst”. Du vil nemlig få 2-lærertimer, så du får et reelt tilhørsforhold til dine klasser og bliver en del af fællesskabet. Det betyder, at du både får mulighed for at undervise i dine fag og være med til at forme klassens trivsel og sammenhold.

Vi tror på, at vores elever lærer bedst, når de bliver mødt med varme og tydelige voksne – og det gælder også for os kolleger imellem. Du bliver en del af et årgangsteam med forskellige kompetencer, men fælles er, at de er strukturerede og ambitiøse og derfor også har forventninger til dig. Det må meget gerne være sjovt at gå på arbejde, og vi går op i, at du også har lyst til at bidrage til det voksne fællesskab, for vi tror på, at det smitter positivt af på børnene.

Hvem er du?

Du er læreruddannet og kan undervise i et eller flere af følgende fag: fysik/kemi, biologi, geografi eller matematik.

Vi håber til derudover, at du er typen, der:

  • samarbejder, fordi du ved, at det gør både undervisningen og hverdagen sjovere og stærkere
  • har humor og tør bruge den – også når printeren driller
  • har gåpåmod – ikke som floskel, men som en ægte lyst til at finde løsninger, når noget er svært

Hvem er vi?

Tuse Skole er en levende skole med 650 børn og 60 voksne. Vi er en del af Tuse og Udby Skole med fælles ledelse, fagudvikling på tværs og en stærk kultur med gode traditioner. Vi har fokus på klasseledelse, og vi tror på, at børn lærer bedst, når de bliver mødt med nysgerrighed, tydelighed og varme – og det gælder også for de voksne. Fælles for begge afdelinger er, at vi er tæt forbundet med lokalmiljøet.

Derudover har vi et fælles mål om at lave Børnenes Skole, hvor børnenes stemme og perspektiver bliver inddraget så meget som muligt ud fra deres alder.

Spørg endelig hvis du vil vide mere – og ellers glæder vi os til at læse din ansøgning

Ansøgningsfrist er torsdag d. 14. august. Husk at vedhæfte kopi af dit eksamensbevis og relevante bilag.

Vi forventer at holde samtaler onsdag d. 20. august fra kl. 15.

Stillingen er på fuld tid pr. 1. oktober 2025.

Hvis du har brug for yderligere oplysninger, inden du sender din ansøgning, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Jeanette Lundegaard Nielsen på jealn@holb.dk

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex