Sorgenfriskolen søger en viceskoleleder, der brænder for børn med særlige behov
Vi er en specialskole med en mangeårig og solid erfaring i at skabe læringsmiljøer, hvor børn med særlige forudsætninger får mulighed for at udvikle sig fagligt, socialt og personligt. Vores elevgrupper har behov for høj grad af pædagogisk specialisering, tydelig ledelse og tæt tværfagligt samarbejde.
Vores medarbejdere er en god blanding af rutinerede og yngre kollegaer, der samlet fremstår fagligt dygtige og selvkørende. Der kan være brug for et kompetenceløft hos nogle medarbejdere, da skolens profil har ændret sig løbende.
Som viceskoleleder får du ansvar for to elevgrupper på A og C-sporet
Eleverne har typisk udfordringer indenfor:
- Arousal-regulering
- Eksekutive funktioner
- Selvregulering
- De Kognitive funktioner
- Sociale færdigheder
Begge elevgrupper rummer børn med forskellige diagnoser – primært inden for ADHD og autismespektret, som har behov for tilpassede læringsmål, konkrete metoder og et differentieret pædagogisk og didaktisk afsæt. De har brug for tydelig struktur, forudsigelighed og medarbejdere, der kan hjælpe med at navigere i en kompleks hverdag.
Om stillingen
Du bliver en del af skolens ledelsesteam og får det daglige ledelsesansvar for medarbejdere og elever i indskoling og mellemtrin. Der er syv klasser, 55 elever og ca. 25 medarbejdere, overvejende lærere og pædagoger. Du skal sikre høj kvalitet i det pædagogiske arbejde, understøtte medarbejderne i deres praksis og lede udviklingsprocesser, der tager udgangspunkt i elevernes behov.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Daglig personaleledelse, herunder faglig sparring og trivselssamtaler
- Pædagogisk ledelse med fokus på specialpædagogiske tilgange
- Strukturering og koordinering af dagligdagen i afdelingen
- Samarbejde med forældre, PPR, psykologer og andre eksterne samarbejdspartnere
- Skolebestyrelsesarbejde
- Bidrage aktivt til skolens videre udvikling og strategiske mål
Vi søger en leder, der:
- Har solid erfaring med special-pædagogik og elevgrupper med komplekse behov
- Har solid erfaring med personaleledelse
- Har erfaring med diverse administrative portaler
- Naturligt har sit afsæt i en tillidsbaseret ledelsesstil og inddragelse af medarbejdere
- Har fokus på at bevare og udvikle
- Kan medvirke til at skabe et godt arbejdsmiljø
Vi tilbyder:
- En ambitiøs og fagligt stærk specialskole med engagerede medarbejdere
- Et tæt og tillidsfuldt samarbejde i ledelsesteamet
- Mulighed for at gøre en stor forskel i hverdagen for børn med særlige behov
- En hverdag præget af meningsfulde udfordringer, høj faglighed og humor
Vi forventer at ansøgere til stillingen aftaler et besøg på skolen, med skoleleder Ove Døj.
Ansøgningsfristen er søndag d. 24.8.2025 kl. 23.59
Vi afholder de første ansættelsessamtaler d. 1.9.2025 fra kl. 14.30
Anden runde vil være d. 3.9.2025 fra kl. 14.30
Al henvendelse vedrørende stillingen bedes rettet til skoleleder Ove Døj, tlf. 21522366
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex