Ved du hvor kræftpatienterne får deres skræddersyede kemoterapi fra?

GMP bliver til virkelighed, når lægemidlet skal gives til patienten 30 minutter efter det er fremstillet. Det er hverdagen, når vi færdigblander lægemidler til den enkelte kræftpatient i Region Sjælland. Vil du være med til, at vi altid leverer produkter af den rette kvalitet? Så er her en spændende mulighed.

Til vores lille produktionssupport søger vi den helt rette nye kollega. Det er ikke så vigtigt, hvor meget erfaring du kommer med som farmaceut, men til gengæld at du får energi i samarbejdet med andre og har et stort personligt drive.

I produktionssupport udarbejder vi grundlaget for vores patientspecifikke produktioner i Roskilde, Næstved og Køge. Vi udarbejder elektroniske produktionsforskrifter, afvigelsesrapporter, valideringer og alle de andre ting, der hører hjemme i en GMP-verden. Hverdagen består herudover af en masse trouble shooting i samarbejde med vores driftsafdelinger og QA, sådan så vi kan opfylde hospitalsafdelingernes behov for lægemidler.

Den rigtige nye kollega for os er dig der:

  • Trives i en omskiftelig hverdag, hvor du tager ændringer i dine planer med et smil, og ikke er bange for at rejse dig fra skærmen og hjælpe til
  • Er nysgerrig på hvordan GMP bruges på Sygehusapoteket og kan anerkende, at der sjældent kun er en rigtig løsning
  • Bidrager med arbejdsglæde og engagement
  • Begår dig hjemmevant med it-systemer

Til dagligt vil du få daglig arbejdsplads i Roskilde, men du vil også få mulighed for hjemmearbejde efter endt oplæring. Du kommer til at supportere vores produktion i Roskilde, Næstved og Køge, og vil få enkelte arbejdsdage på alle sites. I Roskilde fremstiller vi bl.a. patientspecifik cytostatika og i Næstved fremstiller vi patientspecifik cytostatika og pakker procedurekasser, mens vi i Køge blander antibiotika. Supportteamet består af en lille gruppe på 6, hvor du vil blive den 7. I hele produktionen er vi i alt ca. 90 medarbejdere.

Yderligere oplysninger
Løn og ansættelsesforhold følger den gældende overenskomst.
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Produktionsfarmaceut Jeppe Raben på tlf.: 3034 1953 eller mail: JERAB@regsj.dk.

Din ansøgning
Vi tilstræber at kunne ansætte dig senest d. 1. september 2025, og vi ser frem til at modtage en ansøgning og dit CV senest d. 24. juli 2025.

Om Sygehusapoteket
Sygehusapoteket er et selvstændigt virksomhedsområde med 250 medarbejdere, som leverer lægemidler, medicinservice og klinisk farmaceutisk service til sygehusene i Region Sjælland. Vi indkøber lægemidler og producerer også lægemidler både til lager og til den enkelte patient, især kemoterapi til kræftpatienter. Vi håndterer lægemidler for 1 mia. kr. om året.

”Med fokus på lægemidler gør vi vores bedste for, at medmennesker med behov for sygehusbehandling er trygge, velbehandlede og bedre i stand til at klare dagen i morgen”

Du kan læse mere om Sygehusapoteket her https://www.regionsjaelland.dk/fagfolk/medicin-og-medicoteknik/sygehusapoteket

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex