Pædagog søges til lille, hyggelig børnehave med hjerte og faglighed i centrum.
Vores kære kollega Laura skal studere til september – derfor leder vi nu efter en pædagog, der har lyst til at blive en del af vores lille, stærke fællesskab.
Vi er en lille børnehave med omkring 16-18 børn og 3 voksne på stuerne. Hos os kender vi hinanden – både børn og voksne – og vi værner om nærvær, tryghed og stærke relationer.

Hvem er vi?
Vi elsker udeliv, naturen og de små eventyr, der venter lige udenfor døren. Vi arbejder målrettet med sprog, børnenes relationer, venskaber, dannelse og ikke mindst børneperspektivet – for hos os bliver børns stemmer hørt, og deres følelser taget alvorligt.

Psykologisk tryghed er en grundsten i vores pædagogik, og vi prioriterer faglig sparring og refleksion i hverdagen, så vi hele tiden udvikler os sammen som team.

Vi leder efter dig, der…
  • Brænder for at skabe trygge og udviklende rammer for børnene
  • Er nysgerrig på børns perspektiver og interesser
  • Har lyst til at være en aktiv del af udeliv og naturoplevelser
  • Kan arbejde struktureret med sprog og følelsesregulering i børnehøjde
  • Vægter gode kollegiale relationer og faglig sparring
  • Har humor, varme og fagligt engagement med i rygsækken

Vi tilbyder dig…
  • Et lille hus med høj trivsel, overskuelighed og nærvær
  • En engageret, fagligt stolt og humoristisk personalegruppe
  • Tid til at fordybe dig i børnenes leg og læring
  • Fokus på psykologisk tryghed – også for de voksne
  • Faglig udvikling og sparring i hverdagen
  • Masser af frisk luft og ture ud i naturen

Lyder det som noget for dig? Så vil vi meget gerne høre fra dig!

Samtaler vil finde sted i starten af august og vi ønsker stillingen besat pr. 1. september eller 1. oktober.

Har du spørgsmål,
er du velkommen til at kontakte daglig leder Maria på mail: mhols@hillerod.dk

Frist
3. august 2025.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex