Bliv en del af vores fabelagtige elev team. Som elev hos Henriksdal fælleskøkken får du en spændende elevplads, hvor du selv har stor indflydelse på din arbejdsdag og får mulighed for at udvikle dine evner i tæt samarbejde med engagerede og dygtige kolleger.

Hos os bliver du en del af et super dedikeret team, bestående af ernæring assistenter, kokke og konditor. Engagementet er højt og vi har fokus på kvalitetsråvarer og ærligt håndværk. Vi ønsker at udvikle vores køkken til glæde for vores beboere og mange gæster. Det gør vi med udgangspunkt i gammeldags tilberedningsmetoder og nye smagssammensætninger, der overrasker - og hvor smagen er i højsædet.

Vi leverer mad til ca. 300 beboere på døgnforplejning, fordelt på fem plejecentre og fire cafeer. Vi er en arbejdsplads i stor udvikling med flad ledelsesstruktur og glade og kvalitetsbevidste gæster, kunder og kolleger. Vi har et samarbejde med kantinen på Høje-Taastrup rådhus, hvor en del af din uddannelse vil foregå i rådhusets moderne kantine.

Hos os kan du kan starte i mesterlære eller du kan have bestået grundforløb 1 og 2 som enten gastronom eller ernæringsassistent. Vi tager også gerne voksenelever (voksenløn).

Teamplayer med passion for mad

Du er positiv, servicemindet og frem for alt er du en teamplayer. Du har passion for mad, sans for kvalitet og synes det er spændende at arbejde med økologi. Det er vigtigt, at du er mødestabil, er god til at arbejde selvstændig, målrettet og er god til at tage ansvar.

Vi tilbyder dig:

  • Indflydelse på din arbejdsdag og stor medbestemmelse
  • Individuelt tilrettelagt elevplan med mulighed for tilpasse mødetider individuelt
  • Personlige og engagerede praktikvejledere
  • Evaluerende samtaler og opfølgning under hele forløbet
  • Mulighed for at kombinere teori og praksis
  • Engagerede kolleger som prioriterer at give rum til eleverne
  • Mulighed for et social netværk med andre elever i køkkenet
  • Du møder et køkken med stor erfaring med at uddanne ernærings assistenter og gastronom elever
  • En uformel omgangstone i et dynamisk team
  • Vi producerer og tillaver selv diæter
  • Vi anvender økologiske grønsager, som følger årstiden
  • Vi sætter en ære i at producere/bage brød, lave desserter og kager selv.

Arbejdstid
Din ugentlige arbejdstid er 37 timer med arbejdstider fortrinsvis i dagtimerne. Løn under uddannelse i henhold til gældende overenskomst på området. Opstart efter aftale.

Ansøgningsfristen er den 1. august 2025

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning allerede i dag.

Hvis du vil vide mere er du velkommen til at kontakte køkkenchef Eva Bojsen 23 84 13 83 eller Peter Mørup Jansen 51 53 41 71 (holder ferie i uge 28, 29 og 30) på hverdage i tidsrummet 9-15.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex