Dansk-, engelsk- og håndværk/designlærer til udskoling - GENOPSLAG
Du har stærke relationelle kompetencer, hjertet på rette sted og motiveres af at lykkes i en pædagogisk praksis, der tager udgangspunkt i et børnesyn, hvor vi ser det bedste i alle børn og møder vores elever med respekt og nysgerrighed i handling og tale.
Kan du kende din lærerpersonlighed i den beskrivelse, så er det dig, vi søger til et barselvikariat i vores udskoling.
Stillingen består af dansk, engelsk, håndværk/design og ressourcetimer i vores udskoling. Den starter i midten af september og løber resten af skoleåret 2025/2026 og er som udgangspunkt en 80% ansættelse.
Som lærer hos os spiller du en afgørende rolle i forhold til at skabe en tryg og forudsigelig hverdag, hvor både læring og trivsel er i fokus. Det betyder, at vi arbejder ambitiøst på at sikre, at alle børn hver dag lærer nyt om verden, om sig selv og om andre.
Derfor forventer vi, at du:
- Har gode samarbejdsevner og ser teamsamarbejdet som det naturlige omdrejningspunkt i arbejdet med elevernes udvikling.
- Har styr på både almen– og fagdidaktik, og at du har erfaring med klasserumsledelse.
- Vil arbejde vedholdende og målrettet på tillidsfulde relationer til både elever, kolleger og forældre, og at du derfor vægter klassefællesskab og skole-hjemsamarbejdet højt.
- Sætter en ære i at skabe en varieret og sammenhængende dag for eleverne med fokus på læring, trivsel og udvikling.
- At du kan tage ansvar og arbejde selvstændigt.
Vi tilbyder:
Engagerede og dygtige kollegaer, der arbejder for, at skolens elever hver dag lærer nyt om verden, sig selv og andre, og hvor vi tror på, at mennesker dannes i de fællesskaber, de indgår i.
Hadsten Skole er en dynamisk og veldreven skole med cirka 600 herlige elever. Vi har - ud over almenklasser i 0.-9. – også 10. klassescenter og autismespecifikke specialklasser.
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for udskolingen, Troels Ravn-Mikkelsen på tlf. 8964 4720 eller tror@favrskov.dk
Ansættelsessamtaler bliver afholdt om eftermiddagen onsdag den 6. august 2025.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex