Østerdalen – Skårup Børnehus søger pædagog – der er foran, bagved og ved siden af børnene i deres leg og udvikling.

  • Vil du være en del af et engageret og fagligt stærkt fællesskab, hvor børns leg, trivsel, dannelse og udvikling er i centrum?
  • Har du lyst til at arbejde i et børnehus, hvor vi vægter faglighed, relationer, traditioner og fællesskab højt?
  • Vi er normeret til 15 vuggestuebørn og 72 børnehavebørn. Vi er fordelt på tre matrikler, hvoraf den ene er vores udflytterbørnehave Skårup Skovmølle.

Om stillingen i Skårup Børnehus:

  • Vi er et større integreret børnehus, hvor relationer til den nære børne-, forældre og kollegagruppe bliver vægtet højt.
  • Du får mulighed for at blive en del af et fagligt stærkt arbejdsfællesskab, der tager afsæt i fælles faglig retning, herunder den neuroaffektive tilgang, Sprogklar samt NEST inspireret pædagogik.
  • Du skal være med til at udvikle vores læringsmiljøer, leg og aktiviteter i forhold til børnenes behov med udgangspunkt i læreplanstemaerne.
  • Du bliver medskaber i udviklingen af vores skønne udflytterbørnehave Skårup Skovmølle.
  • Vi vægter aktiv deltagelse i et dejligt lokalmiljø med kort til skov og strand – der er stor mulighed for at komme ud i naturen. Vi har en minibus til rådighed.
  • Mulighed for at deltage i PLF- møder på tværs af Østerdalens børnehuse.
  • Du bliver en del af et arbejdsmiljø, der vægter psykologisk tryghed og hvor humor, åbenhed og ærlighed er grundlæggende værdier i huset.

Vi leder efter en kollega der:

  • Er nærværende, rolig og påskønnende i mødet med børn, forældre og kollegaer.
  • Du brænder for at gøre en forskel for børnene i dagligdagens rutiner og i læringsmiljøet inde som ude.
  • Arbejder reflekteret med positionering: foran, ved siden af og bagved børnene, afhængigt af situation og behov.
  • Er aktiv deltagende i/ og ser leg som et centralt læringsrum og kan skabe meningsfulde aktiviteter sammen med børnene.
  • Deltager aktivt i faglige dialoger og bidrager til udvikling og omsætning af pædagogiske tiltag.
  • Der har stærke relationskompetencer og bidrager til et godt børnemiljø.
  • Der bidrager professionelt og konstruktivt i det tværfaglige samarbejde og kan formidle sig mundtligt såvel som skriftligt.
  • Vægter forældresamarbejde højt og indgår naturligt i daglig dialog og forældresamarbejde.
  • Du har let til smil og bidrager aktivt til vores gode arbejdsmiljø

Om os:

Alle med tilknytning til Dagtilbuddet Østerdalen oplever at det gode børneliv (æstetik, glæde, omsorg og kvalitet) leves gennem forpligtende fællesskaber og oplevelser i børnehøjde, med særligt fokus på sundhed og udviklende læringsmiljøer

  • Skårup børnehus er en del af området Østerdalen – et dagtilbudsområde i Svendborg kommune.
  • Østerdalen består af 7 Børnehuse i aktive og naturskønne lokalområder: Gudbjerg, Gudme, Hesselager, Oure, Skårup samt to børnehuse på Thurø. Vi er sammen et arbejdsfællesskab.
  • I Østerdalen har vi 2-3 faglige udviklingsgrupper på tværs af børnehusene – og vi holder 2-3 sociale arrangementer på tværs af Børnehusene.
  • Vi ser forskellighed hos børn, forældre og kolleger som en ressource. Det betyder, at alle børn skal føle sig som betydningsfulde deltagere i fællesskabet med børn og voksne i et varmt, fagligt og omsorgsfuldt miljø.

Dagtilbud Svendborg kommune– faglig kernefortælling

I vores dagtilbud har vi ambitioner på alle børns vegne. Vi går foran, bagved og ved siden af børnene, mens de vokser, leger, lærer og udfolder sig. Her kan børn skabe sig og have en barndom i bevægelse.

Vi har betydning i børns liv. Med afsæt i de voksnes faglige fællesskaber og gode relationer, skaber vi en hverdag, hvor børn og voksne trives.

Den gensidige respekt på tværs af fagligheder og vores åbenhed for nye ideer er grundlaget i det gode arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og udvikler os sammen. På de svære dage rykker vi sammen i bussen.

”Det bedste er, når man har nogen at lege med”. Det synes børnene, og det synes vi voksne også.

Du er meget velkommen til at kontakte/besøge os.

Vi glæder os til at du ringer til pædagogisk teamleder Joan Kate Pedersen.

Ring på telefon 29481788

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst.

Løn og personalekontoret indhenter straffeattest ved ansættelse. Det er en forudsætning for ansættelsen at straffeattesten er tilfredsstillende i forhold til stillingen. Vurdering foretages af juridisk kontor i samarbejde med direktøren for børn og unge.

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex