Dansk- og historielærer til Dyssegårdsskolen i Gentofte
Vi glæder os til at byde dig velkommen til vores skole. Vi søger en engageret og positiv kollega, som brænder for at være en del af hverdagen på Dyssegårdsskolen, og som brænder for at undervise i Dansk, historie og kristendom i udskolingen. Hvis du også har kompetencer indenfor læsevejledning, er det et kæmpe plus.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer.
Vi søger en uddannet lærer som:
- Kan planlægge og udfører inspirerende og motiverende undervisning
- Kan skabe ro og læringsglæde gennem tydelig klasseledelse
- Kan skabe udviklende læringsfællesskaber med deltagelsesmuligheder for alle børn
- Har en stærk relationskompetence, udstråler empati og glæde i samværet med børnene
- Er åben og imødekommende i dialogen med forældrene
- Engagerer sig i teamsamarbejdet og bidrager aktivt til fælles udvikling af praksis
- Har masser af humor og rummelighed i en foranderlig hverdag
Vi kan tilbyde:
- Et stærkt socialt fællesskab/gode kolleger i et miljø med humor og højt til loftet
- En skole, der vægter fagligheden højt og er udviklingsorienteret
- Verdens bedste børn, der kan lide og er stolte af deres skole
- En skoleledelse der er tæt på børnenes læring og dagligdag
- En skole, der har en positiv og aktiv forældregruppe og en skolebestyrelse med engagement og opbakning
- Stærkt teamsamarbejde hvor medledelse er en del af hverdagen og et fokuspunkt for hele skolen
Dyssegårdsskolen er beliggende i Gentofte Kommune, og er en 3-sporet udviklingsorienteret skole med 730 motiverede og glade elever. Vi er en velfungerende skole, hvor vi vægter fællesskabet og relationer højt både blandt eleverne og medarbejdere. Vi arbejder med flere udviklingspunkter i hverdagen bl.a. co-teaching og udvikling af egen og fælles praksis via kollegial sparring, som bygger på principper fra aktions læring. På Dyssegårdsskolen siger vil vi hellere ja, frem for nej. Vi ser efter det positive fremfor det negative og vores kollegaskab betyder meget, i en ofte travl skolehverdag. Hvis du kan se dig selv i vores værdier og læringsgrundlag, så ser vi frem til din ansøgning.
Du er altid velkommen til at kontakte os for yderligere information om stillingerne via viceskoleleder Nikolaj Madsen på 39985550.
Løn og ansættelse følger gældende overenskomst. I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der på børne- og ungeområdet skal indhentes straffeattest og børneattest.
Vi holder samtaler løbende eller i uge 33.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex