SPS-medarbejder søges til ung fyr, der starter på Køge Handelsskole d. 11. august 2025

Han har muskelsvind, er kørestolsbruger og har brug for praktisk hjælp i studietiden som fx hjælp til følgende opgaver:

  • tage overtøj af og på
  • tage pc og bøger op fra tasken
  • blive fulgt rundt på studiet
  • spise frokost
  • vaske hænder i løbet af dagen
  • evt. toiletbesøg (sjældent)

Den 16-årige fyr kommunikerer verbalt, men da tale kan være anstrengende for ham, har han brug for, at du lytter og kommunikerer med tålmodighed. Han er yderst intelligent, social og temmelig sarkastisk, så hvis du har humor og et glimt i øjet, er det et stort plus. Han er god til at give udtryk for, hvad han har brug for, og kan guide dig i, hvad du skal hjælpe med.

Arbejdstiden er alle hverdage, hvor man møder ind hos den unge fyr i hans hjem i Vallensbæk Strand kl. 7:30. Herefter kører man til Køge Handelsskole, hvor skemaet følges (dette kendes ikke endnu, men vil blive delt, så snart det er muligt). Efter endt skoledag kører man tilbage til hjemmet i Vallensbæk Strand, hvor en anden hjælper tager over kl. 15:30.

Timer i skoleferier og på helligdage kan aftales efter ønske.

Hjælperønske: Frisk og stabil m/k

Erfaring er ikke et must, da du vil blive oplært i alle opgaver. Det vigtigste er, at du er engageret og brænder for at gøre en forskel.

Det er et krav, at du har kørekort, ligesom vi forventer, at du er ikke-ryger og har god personlig hygiejne. Samtidig forventer vi, at du vægter stabilitet og møder frisk og veloplagt på arbejde hver gang.

Hvis du er interesseret i stillingen, bedes du sende en personlig ansøgning indeholdende:

  • Dit navn, telefonnummer og E-mailadresse
  • Beskrivelse af din motivation og dine kompetencer for at være hjælper

Din ansøgning videresendes til den studerende og familien, der indkalder til samtaler.

Stillingen aflønnes efter gældende takster med 154 kr./timen


Job ID: 176474

Kørekort:
B Almindelig bil

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex