Motiveres du af at lave mad fra bunden med fokus på det grønne? Har du samtidig styr på effektivitet og service? Så er du allerede godt på vej mod jobbet som kantine- og servicemedarbejder i Energi Fyns kantine.

Inspirerende og attraktivt spisemiljø

I Energi Fyn kan du se frem til at blive del af en virksomhed, hvor der er orden i tingene lige fra ansættelsesforhold til systemer, processer og arbejdsgange. Det er vores ambition at kunne tilbyde både medarbejdere og gæster et inspirerende og attraktivt spisemiljø, hvor vi arbejder med gode råvarer og laver det meste fra bunden.

Du bliver en del af vores kantinedrift, hvor du kommer til at arbejde sammen med tre engagerede og dygtige kolleger. Sammen producerer vi dagligt mad til omkring 190 medarbejdere og gæster. Dertil sørger vi for mødeopdækning og forplejning samt servicering af virksomhedens cafeområder med ansvar for kaffemaskiner og omdeling af frugt.

Kantinedriften

Teamet i kantinen står for den daglige frokostproduktion bestående af en buffet med både varme og kolde retter, salatbar, ostebord, hjemmebagt brød mv. Som kantine- og servicemedarbejder skal du indgå i de daglige tilberedningsopgaver, vaske op, fylde varer op, lettere rengøring og sørge for, at der er fyldt op i cafeområderne. Opgaverne er i rotation, så du får mulighed for at arbejde med flere forskellige elementer af frokostproduktionen.

Dine kompetencer

Ud over, at du har erfaring med kantinearbejde, lægger vi vægt på, at du som person:

  • Er selvstændig, velorganiseret og går proaktivt i gang med opgaverne
  • Er omstillingsparat og fleksibel
  • Trives godt i et mindre team med fokus på samarbejde og dynamik
  • Sætter en ære i at være fleksibel, holde et højt service- og kvalitetsniveau og vise arbejdsglæde og motivation

Vi tilbyder til gengæld

Gode ansættelsesvilkår og et godt arbejdsmiljø.

Derudover får du:

  • Fast løn, pension og sundhedsforsikring
  • Adgang til fitnesslokale, massageordning og en aktiv personaleforening
  • En fuldtidsstilling (37 timer/ugen) i dagtimerne – mandag til fredag kl. 6.00-14.00

Vil du med på holdet? Send os din ansøgning og CV snarest muligt. Opstart er d. 1. august 2025 eller hurtigst muligt derefter.

Vi glæder os til at lære dig at kende og byde dig velkommen i vores team!

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex