Vi søger en udannet pædagog - og hvis du synes, du har den profil, vi leder efter, vil vi meget gerne høre fra dig. Måske er det dig, der skal være en del af vores team og den spændene udvikling, vi står midt i.

I Spiren har vi mange børn og familier fra forskellige kulturer. Vi arbejder ud fra en grundlæggende tro på, at børn er mere ens end de er forskellige – og at forskellighed er en styrke. Vores børnesyn bygger på, at børn gør det bedste, de kan, med de bedste intentioner. Det skal kunne ses i din pædagogiske praksis, hvor vi forventer en anerkendende tilgang og være undersøgende for at blive klogere på, hvad der ligger bag barnets adfærd.

I efteråret 2025 og foråret 2026 skal alle medarbejder på kursus i neuropsykologisk udviklingsleg ved Tea Thyrre Sørensen. Sammen skal vi udvikle os og have fokus på stærke Børnefællesskaber i de kommende år.

Du skal kunne se gevinsten ved at blive klogere sammen med andre - både internt og eksternt, da vi tror på, det er i den fælles dialog, vi bedst finder de gode løsninger for børnene. Dette skal ske gennem nysgerrig kommunikation med fagligt fokus – og med en stor psykologisk tryghed til at turde afprøve og udfordre sine egne og andres blik på sagen.

Spiren ligger tæt på lokalmiljøet, naturen og skoven. Vi bruger gerne vores ladcykler til at komme ud i naturen og nærmiljøet. Vi har store dejlige udeområder, som vi udnytter til at skabe gode legemiljøer for børn.

Vi vægter følgende Kompetencer højt
  • En fleksibel og åben tilgang til alt det der rører sig i en pædagogisk hverdag. Vi har brug for hinanden – og alle skal bidrage til den gode stemning og være med til at skabe et stærkt fællesskab.
  • Robusthed, stabilitet og overskud til at være i arbejdet med børn.
  • Faglig velfunderet og mod til at bruge dette i dit samarbejde omkring børnene – uanset om det er med kollegaer, forældre eller eksterne samarbejdspartnere.
  • Glimt i øjet, god energi og en god humor.
  • Omstillingsparat og lyst til udvikling. Du skal motiveres af forandring, da vi er i en foranderlig proces, hvor vi hele tiden skal justere og tilpasse vores hverdag og praksis.
  • Et roligt nervesystem som børnene kan læne sig op ad – og en selvindsigt i, hvor dette kan udfordre dig
  • Lyst til at arbejde i teams og på tværs i huset – og være med at organisere dagen efter børnenes behov
  • Evne til at arbejde systematisk så vi sikrer os, at vi hele tiden er tæt på børnenes udvikling med et fagligt perspektiv og fokus for øje.
  • Har lyst til at arbejde i små fokus grupper og har lege-mod og interesse for at udvikle legemiljøerne omkring børnene
Vi kan tilbyde
  • Stor grad af mulighed for at præge og udvikle Spiren
  • En medarbejdergruppe med et godt mix af nye og ”gamle” ansatte - med det til fælles at vi er vilde med at være sammen med børnene
  • En skøn børnegruppe, der er nysgerrige og undersøgende – og hvor du kan bringe dine pædagogiske kompetencer i spil på alle niveauer
  • Et hus, hvor man kan være tæt på hinanden og komme godt ind i tingene.

Vi håber, du har lyst til at søge stillingen i vores hus, og vi glæder os til at møde dig.
Hvis du vil vide mere om, hvem Spiren er, kan du læser mere her: https://www.fredericia.dk/da/borger/familie-boern-unge/dagtilbud-0-5-aar/dagtilbud-i-distrikter/distriktsinstitutionen-4

Vil du vide mere
Kontakt pædagogisk leder i Spiren Lone Vallentin Mønster, 5084 574, lone.moenster@fredericia.dk

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Tiltrædelse 15. august 2025 eller gerne før.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler i uge 27 og 28.

Send ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du opfordres til at sende din ansøgning, CV, eksamensbevis samt øvrige relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk.

Ansøgningsfrist
27. juni 2025.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex