To pædagogmedhjælpere til Virupskolens SFO
Om jobbet:
Virupskolens SFO søger to pædagogmedhjælpere, en stilling på 20 timer med tiltrædelse d.1.8.25-31.12.25 samt en stilling på 25 timer med tiltrædelse d.1.8.2025-30.11.25. Begge stillinger kan kombineres med timer som tilkaldevikar i undervisningen på Virupskolen. Begge stillinger indeholder mødetider til kl.16.30.
Dette er en fantastisk mulighed for, at blive en del af dejlig arbejdsplads, få en hverdag tæt på og sammen med en masse skønne børn og opbygge masser af erfaring med pædagogik.
Din profil:
Vores forventninger til dig er:
at du er engageret og arbejder professionelt med dine opgaver
at du kan arbejde selvstændigt, og samtidig indgå i et forpligtende samarbejde med dine kollegaer
at du kan omsætte tanker til handling og selv kan gå i gang med aktiviteter som du brænder for
at du er fleksibel, har et godt humør og er mødestabil
at du har erfaring i arbejdet med aldersgruppen 6-9 år fx igennem foreningslivet som træner eller lign.
at du har lyst til at hjælpe børn med deres fællesskaber og lege
at du kan bidrage med forskellige erfaringer til SFOens aktiviteter (fx bevægelse, krea og udeliv)
at du har mod på at arbejde meget udendørs
at du kan sætte ord på dine oplevelser og tør spørge om hjælp, hvis noget er svært
Derfor skal du vælge os:
På Virupskolen går der ca. 640 børn, og stort set alle børn i indskolingen går i vores fantastiske SFO.
Vi har et godt arbejdsmiljø i vores SFO, og der er altid god støtte fra både kolleger og ledelse.
Du vil blive tilknyttet børn på tværs af SFOens årgange 0.-3. klassetrin.
Virupskolen er placeret i dejlige omgivelser i Hjortshøj lidt nord for Århus. Vi er meget privilegerede, idet vi har en skøn beliggenhed med skoven lige uden for døren. Vi har en fantastisk professionel, givende og god pædagoggruppe, og du vil opleve at få de bedste kollegaer i Århus.
På Virupskolen skaber voksne og børn
· deltagelsesmuligheder for alle
· læringsrum, der tager udgangspunkt i den enkelte elev og dennes læringsforudsætninger
· mulighed for, at kreativitet, nysgerrighed, forundring, eksperimenter og fordybelse er en integreret del af skolens læringsmiljøer
· læringsmiljøer, der tager afsæt i lokalsamfundets muligheder
· rum for, at eleven lærer at se sig selv og sig selv i omverden
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Der er tale om to stillinger på henholdsvis 20 timer med tiltrædelse d.1.8.25-31.12.25 samt en stilling på 25 timer med tiltrædelse d.1.8.2025-30.11.25.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til SFO-leder leder Britt Solbjerg Majewski (brsm@aarhus.dk - 30333659)
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist d.27.6 kl.12.00 - samtaler afholdes 2. og 3. juli 2025
Om os
Virupskolen er en spændende og dynamisk arbejdsplads, hvor der er en stor grad af medbestemmelse samt en spændende og udfordrende dagligdag. Vi arbejder i et åbent og livligt miljø med kontakt til mange børn og voksne og hvor smil og høj faglighed er en forventning.
Hjortshøj ligger tæt på motorvejen og har gode letbane- og busforbindelser til Århus.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex