Administrativ medarbejder til beregning og udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste, bogføring af fakturaer samt øvrige administrative opgaver

Har du styr på tal, systemer og regler – og vil du være med til at gøre en forskel for familier i Favrskov Kommune? Vi søger en administrativ medarbejder, der med overblik, grundighed og god service kan varetage mange forskellige administrative og økonomiske opgaver tilknyttet myndighedsområdet i Børn og Familie.

Om stillingen
Vi søger en dygtig og engageret administrativ medarbejder, der vil være med til at sikre en korrekt, effektiv og serviceminded håndtering af beregning og udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste, bogføring af fakturaer samt øvrige administrative opgaver.

Du bliver en del af den administrative gruppe i Børn og Kultur Sekretariatet, som består af 11 medarbejdere. Gruppen varetager en bred vifte af administrative opgaver på tværs af hele Børn og Kultur-forvaltningen. Din daglige opgaveløsning vil primært være forankret i teamet, der understøtter myndighedsområdet i Børn og Familie, hvor du får to dygtige administrative kolleger at sparre med i det daglige.

Dine konkrete opgaver vil bl.a. omfatte:
  • Beregning og udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste i henhold til barnets lov § 87, herunder oprettelse og kontrol af korrekt indberetning i udbetalingssystemet
  • Løbende beregning af "sparede udgifter" i alle relevante sager
  • Vejledning og dialog med borgere om deres ydelser og beregningsgrundlag
  • Fordeling og bogføring af elektroniske fakturaer og udlæg
  • Oprettelse og udbetaling af merudgifter i henhold til barnets lov § 86
  • Oprettelse, regulering og udbetaling af andre ydelser i henhold til gældende lovgivning eller bevilling
  • Behandling af time- og kørselsindberetninger fra fx timeaflastere og plejefamilier
  • Øvrige administrative opgaver, herunder opkrævning af egenbetaling, postfordeling m.m.

Om dig
Vi søger en medarbejder, der gerne opfylder flest mulige af følgende krav:
  • Du har en relevant administrativ uddannelse – fx kontoruddannelse
  • Du har erfaring med økonomiske beregninger, udbetalingssystemer og administrativ sagsbehandling
  • Du arbejder struktureret, har øje for detaljen og trives med tal
  • Du har kendskab til – eller er motiveret for at sætte dig ind i – lovgivningen for tabt arbejdsfortjeneste
  • Du har erfaring med økonomisystemer, gerne KMD Opus
  • Har erfaring med borgerkontakt og formår at kommunikere klart og venligt – både skriftligt og mundtligt.
  • Har flair for it og hurtigt kan sætte dig ind i nye systemer og arbejdsgange
Ud over de faglige kompetencer lægger vi stor vægt på dine relationelle og kollegiale evner. Vi søger en positiv og udadvendt kollega, der trives i samarbejdet med mange forskellige mennesker og bidrager aktivt til et godt og tillidsfuldt arbejdsmiljø.

Om arbejdspladsen
Favrskov Kommune kan tilbyde et job med:
  • Personlige og faglige udfordringer
  • Fleksible arbejdsforhold
  • En arbejdsplads præget af en god og uformel omgangstone med engagerede kolleger
  • Fokus på trivsel og et godt arbejdsmiljø
  • Løbende kompetenceudvikling
  • Mulighed for at tilmelde sig en frokostordning samt gratis frugt og kaffe/te.
Du bliver ansat i Børn og Kultur Sekretariatet. Arbejdsstedet er administrationsbygningen i Hvorslev, Danstrupvej 4, 8860 Ulstrup.

Yderligere oplysninger
Stillingen er på 30 timer om ugen med opstart 1. august 2025.

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Benjamin Eisenreich Steen på 42 65 90 38 eller administrativ medarbejder Mette Møller på 89 64 31 16.

Læs mere om Favrskov Kommune på favrskov.dk

Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfristen er 23. juni 2025.

Vi forventer at holde samtaler 27. juni 2025.

Søg stillingen via linket i siden.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex