Vi søger med lys og lygte efter to engagerede og naturglade pædagogmedhjælpere. Så er du til gummistøvler, jord under neglene og natur og udeliv, er du måske den pædagogmedhjælper vi søger til Børnehuset Firkløveret.

Begge stillinger har en sommerfuglefunktion. Det vil sige at du ”flyver” og har faste timer på to stuer i vuggestuen. Begge stillinger er tidsbegrænsede stillinger. Den ene er et barselsvikariat med ansættelse pr. 4. august 2025 og ca. et år frem og den anden stilling er et vikariat i perioden 22. september 2025 til 28. november 2025. Begge stillinger er på 37 timer jf. Trepartsaftalen om fuldtid. Dog tager vi gerne hensyn til individuelle behov og ønsker.

Vi er et integreret dagtilbud med naturprofil og er en del af Område Asgård/Kirstinedal i Køge Kommune. Vores daglige åbningstid er 06.30-16.30, torsdag lukker vi kl. 17.00. Børnehuset Firkløveret består af 4 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper.

Vi lægger vægt på at være en personalegruppe, der har en positiv, anerkendende og ressource-orienteret tilgang til arbejdet, menneskelig rummelighed, samt evner til at se muligheder og turde gribe dem. Vi brænder for arbejdet og agerer i et udviklende miljø, med fokus på faglighed, engagement og glæde. Vi er optaget af at skabe god trivsel, læring, dannelse og udvikling hos børnene og arbejder med inklusion, natur, sprog og udvikling af vores læringsmiljøer.

Som et led i den forebyggende indsats i Firkløveret har vi iværksat et udviklingsforløb for det pædagogiske personale målrettet børns følelsesmæssige og sociale udvikling.

Dette projekt vil du også, som ny pædagogmedhjælper i Firkløveret, blive en del af.

Vi består af en pædagogisk personalegruppe, som
- har stor faglig bevidsthed og viden
- har humor
- er omstillingsparate og fleksible
- har stor lyst og engagement i vores arbejde
- tager initiativ og ansvar
- har en åbenhed
- tør forældresamarbejdet

- prioriterer det gode arbejdsmiljø højt

Vi søger en pædagogmedhjælper, som udover ovenstående

- brænder for at arbejde med vuggestuebørn

- hvis du har erfaring fra en vuggestue vil dette være en fordel, men ikke et krav

- kan lide at være ude i al slags vejr og være aktiv sammen med og i naturen

- er energisk, spontan og kan se muligheder både på den korte og lange bane

- kan holde hovedet koldt og har overblikket i en til tider travl hverdag

- er fysisk og psykisk robust

- har gode samarbejdskompetencer

- er aktiv og engageret

- er mødestabil

Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Britta Lodahl, tlf. 29 34 71 34

Vi forventer at der vil blive afholdt ansættelsessamtaler i uge 26 2025

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med mere end 5.000 dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex