Faglig konsulent til Familieafdelingen
Ønsker du at være med til at nedbringe anbringelser uden samtykke, tænke ud af boksen og skabe hjælpsomme løsninger for de børn/unge og deres familier, som vi møder i hverdagen?
Vil du arbejde med kvalitet og udvikling i tæt samarbejde med ledelsen, vores faglige konsulent og børne-ungerådgiverne i afdelingen?
Er du optaget af at understøtte det gode hverdagsliv, have gode snitflader med skole, dagtilbud og fritid, samt sikre dynamiske og overskuelige overgange til voksenlivet?
Så er du heldig - vi søger nemlig en faglig konsulent til Familieafdelingen - meget gerne med erfaring i at yde sagssparring, give følgeskab, sikre gældende lovgivning og praksis.
Du har en oprigtig interesse i familiernes forløb. Vi ønsker altid, at de børn, unge og familier vi er i kontakt med i Familieafdelingen føler sig reelt inddraget, og at de mærker at have indflydelse og medbestemmelse i eget liv.
Vi vægter i særlig grad, at du- er uddannet socialrådgiver eller socialformidler, har stærke formidlingsevner og er god til et skabe refleksion.
- har en fin balance i at sikre et kompetent myndighedsansvar, ud fra en procesorienteret tilgang med fokus på det relationelle arbejde.
- har gode kompetencer i at understøtte systematik og gennemsigthed med et skarpt blik for den helhedsorienterede sagsbehandling, og kender de forskellige skridt i sagsflowet.
- sammen med rådgiverne tør udfordre og skabe forstyrrelser i udviklingen.
- kan være en aktiv del af intro-programmet, når vi får nye medarbejdere, da du skal kunne undervise, formidle, guide og vejlede.
- er stærk i den skriftlige dokumentation og kan understøtte skrivearbejdet.
- besidder gode professionelle relationskompetencer og er optaget af, at vi skal gå borgeren i møde, tale et sprog de forstår.
- kan bidrage til løbende at kvalificere vores faglige håndbog.
- naturligt arbejder med en høj grad af inddragelse af den unges private og professionelle netværk.
- har en anerkendende, positiv og venlig tilgang til både borgere og kolleger.
- har let ved at tilegne dig ny viden og formidle den i afdelingen.
- tager aktivt del i ansvaret for at holde et højt fagligt niveau, ved at bruge gældende lovgivning, og kan lide at inddrage relevant faglig viden og teori i dit arbejde
- har erfaring med at arbejde i DUBU og anvende ICS som din faglige forståelsesramme.
Familieafdelingen - vores organisering og arbejde
Familieafdelingen består af 45 rådgivere, en leder, fire teamledere og to faglige konsulenter, hvoraf du bliver den ene.
Vores kerneopgave er at skabe positiv forandring og udvikling for de børn og unge, der for en periode er i vores faglige hænder. Vores arbejde tager afsæt i barnets lov, og vi har et stærkt fokus på inddragelse og hjælpsomhed.
Vores tilgang
Vi tror på, at reel inddragelse af forældrene, børn og unge skaber ejerskab og motivation for forandring. Alle forældre, børn og unge er kloge i eget liv, og de har evner og ressourcer, der kan understøttes og udvikles. Vi arbejder ud fra en overbevisning om at den professionelle relationskompetence er et fundament for respektfuld, inddragende og saglig kontakt.
Vi arbejder aktivt med Børnesynet i vores politik for børn, unge og uddannelse. Politikken hedder HVERDAG, VENSKAB OG VINDSTØD. Læs mere her: Politik for børn, unge og uddannelse | Fredericia Kommune.
Langvarige og holdbare løsninger opnås bedst, når netværket og de professionelle samarbejder om indsatsen for barnet. Derfor arbejder vi aktivt med inddragende netværksmøder og familierådslagninger, som vi er i fuld gang med at implementere.
Vi tilbyder- En arbejdsplads, i en kommune der arbejder ud fra et grundlag om, at vi gør det for Fredericia, vi gør det sammen og vi gør det ordentligt.
Se link til vores ledelses og medarbejder grundlag: https://www.fredericia.dk/sites/default/files/edoc_files/5363267_Ledelses-%20og%20medarbejdergrundlag%20for%20fredericia%20kommune.pdf - En afvekslende arbejdsdag med stor indflydelse på gældende praksis.
- Gode, dygtige og engagerede medarbejdere.
- En afdeling, der er optaget af fagpersonlig udvikling og en hjælpsom indsats/rådgivning.
- Oplæring og træning i inddragende metoder f.eks. inddragende netværksmøder og familierådslagninger.
- Oplæring i interne arbejdsgange og mentorordning.
- Nærværende og respektfuld ledelse, som tager del i ansvaret og giver vejledning.
- Supervision, debriefing og sparring.
Vil du vide mere
Kontakt leder af Familieafdelingen Linette Brix Jessen, 6192 9293.
Kan du ikke få fat på os, så send en sms så skal vi nok vende tilbage.
Løn og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.
Fredericia Kommune indhenter børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Der er tale om en fuldtidsstilling.
Tiltrædelse senest 1. august 2025.
Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler 24. juni 2025, så husk at reservere datoen.
Send din ansøgning online – anvend browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
20. juni 2025.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex