AC-medarbejder til Tandplejen i Aarhus – med fokus på procesledelse, digitalisering og økonomi
Vil du være med til at drive vigtige udviklingsprocesser i en organisation med en stærk faglig profil og et meningsfuldt formål?
Tandplejens administration i Aarhus Kommune søger en analytisk og struktureret AC-medarbejder til en stilling med fokus på procesledelse, digitalisering og økonomi.
Om os
Tandplejen er en del af forvaltningen Pædagogik, Organisation og Sundhed under Børn og Unge. Vi arbejder for sunde tænder hele livet og større lighed i sundhed – for kommunens børn, unge og sårbare voksne.
Administrationen består af 15 engagerede medarbejdere og er placeret på Grøndalsvej 2 i Viby. Vi understøtter Tandplejens decentrale drift.
Om stillingen:
Som AC-medarbejder får du en central rolle i udviklingen og understøttelsen af Tandplejens tværgående indsatser.
Dine hovedopgaver vil være:
- Procesledelse af digitaliseringsprojekter – fx implementering og optimering af digitale værktøjer og systemer
- Økonomiopfølgning og analyser – bidrage til budgetopfølgning, nøgletal og økonomisk beslutningsgrundlag
- Tovholder på parallelle processer – koordinere og sikre fremdrift i flere samtidige udviklings- og evalueringsforløb
- Understøttelse af Tandplejens ledelse
- Dokumentation, notatskrivning og sagsbehandling – herunder bidrag til sager til byråd, chefgruppe og forvaltning
- Ad hoc-analyser og datadrevet beslutningsunderstøttelse
Du vil referere til sektionslederen, og arbejde tæt sammen med Tandplejens anden AC’er, sektionsleder og tandplejens chef.
Din profil:
Vi søger en kollega, der:
- Har en relevant samfundsvidenskabelig eller erhvervsøkonomisk uddannelse, fx cand.merc., cand.scient.pol., HA eller lignende
- Kan håndtere mange samtidige processer
- Har erfaring med eller interesse for digitalisering og procesledelse i en offentlig kontekst
- Kan arbejde struktureret med overblik over både detaljer og helhed
- Trives i en koordinerende rolle med mange kontaktflader
- Er analytisk stærk og formår at formidle komplekse data på en klar og beslutningsunderstøttende måde
- Er nysgerrig, samarbejdsorienteret og tager ansvar for opgaveløsningen
Vi tilbyder:
- En spændende og alsidig stilling i en organisation i udvikling
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- Stor fleksibilitet og indflydelse på egne opgaver
- Et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab med høj trivsel og uformel omgangstone
Ansættelsesvilkår:
Stillingen er på 37 timer pr. uge med tiltrædelse 1. august 2025 eller snarest derefter. Vikariatet udløber med udgangen af oktober 2025.
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og i forhandling med relevant faglig organisation.
Der indhentes straffeattest før ansættelse.
Hvis du vil vide mere:
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Mikkel Als på tlf. 41 85 80 50.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: torsdag 12. juni 2025, kl. 12.00
Ansættelsessamtaler afholdes onsdag 18. juni 2025 om eftermiddagen.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex