Vi står i den fantastiske situation, at vi starter et helt nyt hus op, og i den forbindelse søger vi pædagogisk personale til Engblomsten med start 1. september 2025.

Du får mulighed for at være med til at opbygge et helt nyt og spændende pædagogisk fundament, da vores nye, flotte daginstitution åbner samme dag.

Børnehuset Engblomsten
Midt i naturskønne omgivelse mellem Madsbyparken, skoven, idrætscenter, sø, å og fodboldbaner - alt sammen i gåafstand - ligger Børnehuset Engblomsten – en daginstitution, der er meget mere end det sædvanlige.
Her er der fokus på bæredygtighed, pædagogisk innovation og børns trivsel i et hus, der er skabt til at inspirere både børn og voksne.

Huset er opbygget i fire baser, med aldersgrupper 0-6 år, hvor børnene trygt kan færdes i mindre børnefælleskab eller søge ud i hjertet af huset omkring køkkenet. En af baserne rummer personalefaciliteter samt god plads til møder og forberedelse.

Vi ønsker, at både forældre og tværfaglige samarbejdes partnere bliver en naturlig del af dagligdagen, så der skabes rum for uformelle og forebyggende dialoger. På sigt kan huset også anvendes som kulturhus.

Engblomsten er bygget op omkring de seks læreplanstemaer, som afspejles i både de indendørs og udendørs læringsmiljøer, De fysiske rammer understøtter den pædagogiske tilgang, vi arbejder med i hverdage, og der er en tydelig sammenhæng mellem ude- og inderum, så børnene oplever helhed og kontinuitet i deres leg og læring.

Hos Engblomsten tror vi på, at hvert barn er unikt og fortjener at blive mødt med respekt og omsorg. Vores dygtige og engagerede personale arbejder hver dag for at skabe en varm og inkluderende atmosfære, hvor leg og læring går hånd i hånd. Vi lægger vægt på at styrke børnenes sociale, emotionelle og kognitive udvikling gennem nærvær, spændende aktiviteter og projekter.

Det kan du forvente som medarbejder i Engblomsten
  • Vi vægter det gode arbejdsmiljø
  • Vi har fokus på voksen-barn-relationer, barn-barn relationer og udvikling af sociale kompetencer
  • Vi vægter forældresamarbejde højt til gavn for børnenes trivsel og udvikling.
  • Vi arbejder kontinuerligt med at udvikle vores pædagogiske praksis, blandt andet gennem faglig sparring i personalegruppe – både i strukturerede sessioner og i hverdagen.
  • Du bliver inddraget i egne opgaver og i forandringsprocesser.
  • Alle pædagoger får tid til andet arbejde via årsnormen, så der er ro og fokus på kerneopgaven, når tiden med børnene er i centrum.
Vi forventer, at du
  • brænder for at gøre en forskel for børnene – hver dag.
  • tager udgangspunkt i børnene behov med en faglig og professionel vinkel.
  • er engageret, anerkendende og loyal over for fælles aftaler.
  • møder hverdagen med nysgerrighed og undrende - på en positiv og anerkendende måde.
  • er stærk i relationsarbejdet og arbejder ud fra et børneperspektiv.
  • formår a tage ledelse i og omkring børnefællesskaberne.

Vil du være med?
Vi søger passionerede og dedikerede medarbejdere, der ønsker at være en del af vores team og bidrage til at forme fremtiden for vores børn.

Hvis du brænder for pædagogik og ønsker at arbejde i en institution, hvor der er plads til både kreativitet og faglig udvikling, så er Engblomsten det rette sted for dig.

Bliv en del af vores rejse og vær med til at gøre en forskel i børns liv!

Vil du vide mere?
Hvis du er blevet nysgerrig på stillingen, så tøv ikke med at kontakte vores pædagogiske leder, Camilla på tlf. 2569 8883. Hvis hun ikke svarer, er du meget velkommen til at sende en sms, så bliver du kontaktet hurtigst muligt,

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.
Fredericia Kommune indhenter børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.

Ansættelsessamtaler
Vi afholder samtaler 23. juni 2025 fra kl. 16.30.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist
17. juni 2025.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex