Spændende, juridiske opgaver tæt på den øverste ledelse

Stillingen er placeret i Center for Politik, Organisation og Borgerbetjening, hvor du får en central rolle med varierende, juridiske opgaver.

Dine arbejdsområder inkluderer særligt almenboligområdet, klagesagsbehandling og betjening af beboer- og huslejenævn samt udarbejdelse af lejeaftaler m.v. Derudover vil du skulle bistå med forberedelse af politiske dagsordenspunkter og bistå vores fagcentre med almindelige, forvaltningsretlige spørgsmål.

Som en del af teamet bliver du involveret i udviklingen af nye procedurer og løsninger på juridiske udfordringer på tværs af kommunens fagområder.

Du bliver en del af det juridiske team sammen med 4 andre kolleger, herunder to jurister, en projektleder og en studentermedarbejder. Du refererer til sekretariatschefen. Dine øvrige kolleger i Byrådssekretariatet arbejder med sekretariatsbetjening og kommunikation. I hele kommunen vil du opleve et rart og trygt arbejdsmiljø med dygtige kolleger, og opgaverne løses i et uhøjtideligt miljø, hvor du i det daglige er tæt på centerchefen og direktionen.

Hvad kan du se frem til hos os?

  • Et fleksibelt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og balance mellem arbejde og fritid
  • Gode udviklingsmuligheder og faglig sparring i et stærkt og kompetent team
  • En varieret hverdag med spændende, juridiske problemstillinger og mulighed for specialisering
  • Et uformelt arbejdsmiljø med plads til både faglig fordybelse og socialt samvær
Vi søger en jurist, der:

  • Har en cand. jur.
  • Kommunikerer klart og præcist – både skriftligt og mundtligt
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver
  • Trives i en dynamisk organisation med alsidige opgaver og samarbejde på tværs af fagområder
  • Har interesse for almenboligområdet og lejeret
Gode ansættelsesvilkår

Tiltrædelse den 1. august 2025 eller hurtigst muligt. Løn, pension og øvrige ansættelsesvilkår vil være i henhold til AC-overenskomsten efter nærmere aftale.

Send din ansøgning

Ansøgningsfrist: 13. juni 2025 kl. 12.00. Vi holder ansættelsessamtaler i uge 25.

For spørgsmål kontakt sekretariatschef Henriette Darlie Dyring på tlf. 2049 1104.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex