Sommerafløsere/studiejobbere til Skovbocenteret - Team Vognsbøl og Team Spangsbjerg - Hjemmeplejen Esbjerg
Leder du efter et spændende arbejde med mening? Er du god til at hjælpe andre mennesker? Har du et positivt livssyn?
Har du et sabbatår eller er du studerende og læser til fx sygeplejerske, jordemoder, ergoterapeut, fysioterapeut eller pædagog, så er det måske dig vi søger.
Vi mangler flere til studiejobs med arbejde i weekender (kan være hv. 2. eller hv. 3. weekend) samt i ferier. Der kan tilbydes vagter i både dagvagt og aftenvagt.
Vi har et godt arbejdsmiljø med godt humør og energi i hverdagen. Vi sørger for et godt introforløb, så du er klædt godt på til de opgaver, du skal varetage. Vi er teams bestående af både dagvagt og aftenvagt.
Vi tilbyder dig at arbejde i et udviklende miljø præget af høj faglighed, anerkendelse, et godt arbejdsmiljø samt gode kollegaer. Vi er to udekørende teams som har base på Skovbocenteret og med gå/cykelafstand til centeret. Vi har cykler til rådighed.
Vi søger kollegaer som:
- Sætter borgerne i centrum i en foranderlig verden
- Kan vejlede og sparre med sine kolleger
- Har gode sociale kompetencer
- Kan arbejde selvstændigt og tage et ansvar
- Har et godt overblik og en god robusthed
- Er god til at formulere sig både mundtligt og skriftligt
Vi kan tilbyde:
- Gode kolleger og et godt arbejdsmiljø med fokus på arbejdsglæde og trivsel
- Et spændende job med stor selvstændighed
- Mulighed for fortsat udvikling, fagligt og personligt
Kan du nikke genkendende til ovenstående, ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Løn og ansættelsesforhold følger overenskomsten, mellem Kommunernes Landsforening og FOA.
Ved ansættelse i stillingerne skal straffeattest afleveres.
Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingerne.
Yderligere oplysninger får du ved henvendelse til teamlederne i tidsrummet kl 8.00 – 9.00
Teamleder Kirsten Henriksen, Team Vognsbøl, tlf: 76 16 58 02 eller mail: kivh@esbjerg.dk
Teamleder Pernille Wolf Nielsen, Team Spangsbjerg, tlf: 76 16 43 35 eller mail: pen17@esbjerg.dk
Ansøgningsfrist:.
27. juni 2025
Der kaldes ind til samtaler løbende
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex