Esbjerg Kommune, Område Nord i Dagtilbud søger en pædagogisk leder
Esbjerg Kommune, Dagtilbud Område Nord søger en kompetent pædagogisk leder, der med faglig indsigt vil sikre høj kvalitet og et godt lærings-, trivsels- og udviklingsmiljø for alle børn.
Et lederjob med stor fleksibilitet i arbejdstiden og stor indflydelse i egen afdeling og dagtilbuds udvikling.
Dagtilbud består af 5 områder i Esbjerg Kommune med områdeledelse. Vi sætter baren højt og arbejder indenfor en fælles og forpligtende ramme, der styrker det enkelte barn og børnefællesskaberne.
Vi søger en pædagogisk leder, der gerne vil gøre en forskel og som ønsker at bidrage ind i et stærkt fagligt fællesskab, hvor børn-, personale- og forældrerelationer er det grundlæggende fundament i vores arbejde.
Stillingen er placeret i Børnebakken Vest, som er en del af Område Nord i Dagtilbud, med ansættelse pr. 1. september 2025. Børnebakken Vest har adresse på Havbakken 3, 6710 Esbjerg V.
Stillingen er på fuld tid og delt op med både ledelsestid og børnetid.
Vi tilbyder:
- Et spændende ledelsesområde, hvor fokus er på kvalitet, udvikling og nære relationer
- At du sammen med den pædagogiske leder for Børnebakken Øst har ansvaret for den pædagogiske praksis i hele institutionen
- Vi er Sangcertificerede. At være sangglade er en del af vores DNA
Den primære opgave er at skabe rammer og forudsætninger for det pædagogiske arbejde gennem klare mål og organisering af arbejdet. Herunder også faglig sparring og feedback til dine medarbejdere.
- Du får medansvaret for den pædagogiske udvikling, forældre- og personalesamarbejde i huset og du får rig mulighed for indflydelse og medejerskab af områdets udvikling
- Mulighed for at blive en del af den daglige pædagogiske praksis, da nogle af timerne vil være børnetid. Her prioriterer vi nærvær og ro i samværet med børnene
- Sparring med områdeleder samt plads til og mulighed for at videreudvikle dine ledelseskompetencer
- Fagligt stolte kolleger/lederteams, der arbejder målrettet med at styrke og kvalificere praksis og hvor fællesskabet i samarbejdet har stor værdi
Vi ønsker en pædagogisk leder:
- Der i et ligeværdigt samarbejde med pædagogisk leder i Børnebakken Øst, får Børnebakken til at være en samlet enhed
- Der har en stærk pædagogisk faglighed og et tydeligt børnesyn
- Der er fagligt velfunderede, optaget af progression i pædagogikken og ser høj kvalitet i den pædagogiske praksis som en mærkesag
- Hvis lederstil er at være nærværende, synlig og retningsgivende og som kan guide og inspirere – humor vigtig
- Der vægter samarbejdet med forældre højt og har fokus på inddragelse af forældreperspektivet
- Der har en tillidsbaseret tilgang til ledelse hvor inddragelse og indflydelse er med til at skabe de bedste rammer for et godt arbejdsmiljø
- Der tager ansvar og tager hånd om de udfordringer, der måtte opstå
- Har gennemslagskraft, er handlingsorienteret og kan lide ledelsen af pædagogisk praksis hvor udviklingen sker via en evaluerende kultur
- Der kan håndtere at være i et komplekst ledelsesfelt, med mangeartede opgaver og hvor kerneopgaven sætter retning for bedste praksis
- Der er god til at lytte, til at anerkende, er tydelig og velformuleret både mundtligt og skriftligt
- Der ikke nødvendigvis har ledelseserfaring, men har et ønske om dette
- Der er indstillet på at tage en diplomuddannelse i ledelse
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder i Børnebakken Annemarie Ludvigsen på tlf. 30 22 43 58, områdeleder Helle Langaa Andersen på tlf. 51 32 25 23, eller chef for Børn & Pædagogik Mette Lindkær på tlf. 51 82 10 65.
Læs mere om funktionsbeskrivelsen for pædagogisk leder i kommunale enheder, Esbjerg Kommune her.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem KL og BUPL. Stillingerne er på lederoverenskomst og indebærer som udgangspunkt både børnetid og ledelsestid.
Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
Ved ansættelse i stillingen vil straffeattest og børneattest blive indhentet.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.
Ansøgningsfrist:
18. juni 2025
Samtaler:
Forventes afholdt den 23. juni 2025 mellem kl. 9.30 – 13.30 på Danhostel Esbjerg, Gl. Vardevej 80, 6700 Esbjerg
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex