Sygeplejerske med fagkoordinator funktion
Vi søger en sygeplejerske til at varetage funktionen som sundhedsfag fagkoordinator, som skal være med til at sikre faglighed, og at nye tiltag implementeres og forankres i hverdagen. Fagkoordinatoren har fokus på tværfaglighed i alle dele af opgaveløsningen. Fagkoordinatoren indgår i den daglige drift. Der er afsat 5 timer pr. uge til funktionen som fagkoordinator, resten af timerne fungere du som gruppe medarbejder. Er du uddannet sygeplejerske har vi en fast fuldtidsstilling pr. 1. august 2025, eller snarest derefter. Der vil være mulighed for at blive ansat på lavere timetal.
Det meget vigtigt at du har lyst til at arbejde med studerende. Hvis ikke du uddannet klinisk vejleder, er det vigtigt du har lysten til at tage uddannelsen.
Lidt om os:
Dragskilde er et socialpædagogisk/psykiatrisk botilbud for unge mellem 18 og 35 år, med sociale og psykiske udfordringer. Dragskilde er et visiteret tilbud til pædagogisk støtte og behandling. Vi har plads til 16, hvoraf 10 er døgn-dækkede pladser, og 6 pladser er uden døgn. Fokus er på den unges Recovery proces. Dragskilde er oprettet efter Lov om social service §107.
Metoder:
De socialpædagogiske metoder på Dragskilde indebærer bl.a. Miljøterapi, KRAP og Recovery.
Vi søger dig, som brænder for at arbejde med unge mennesker, der har brug for socialpædagogisk og -psykiatrisk støtte til at komme videre i livet. Vi arbejder ud fra, at borgeren er ekspert i sit eget liv, og vi har brug for dig, der tænker at: ”Alle har ret til et værdigt, meningsfuldt og selvvalgt liv, hvor borgerens trivsel og udvikling har første prioritet”. Du føler, at det vigtigste for dig er at styrke borgeren i at anvende og udvikle sine ressourcer til at opbygge endnu flere færdigheder. Vi søger dig, der ser at Recovery og ressourcefokusering er vejen frem på et rehabiliterende bosted.
Sundhedsfaglig koordinator på Dragskilde:
Som sundhedsfaglig koordinator arbejder du i et tæt samarbejde med pædagogisk fagkoordinator og leder på Dragskilde.
Du forventes at bidrage med faglig rådgivning og vejledning samt handling i forhold til kvalitetssikring og udvikling indenfor sundhedsfaglige indsatser.
Du vil være med til at understøtte koordinering med fagmiljøer på Dragskilde med henblik på kvalificering af ledelsens strategiske beslutninger indenfor de pågældende områder.
Du vil som fagkoordinator deltage i interne personale- og vejledningsmøder samt eksterne møder, fora og seminarer vedrørende udviklingen af den sundhedsfaglige indsats og kvalitetssikring.
Du samarbejder med autoriserede og ikke-autoriserede faggrupper og er ansvarlig for, at dine kollegaer har kompetencer i/erhverver sig kompetencer i at udføre delegerede opgaver på Dragskilde med et mål om høj faglig kvalitet og sikkerhed.
Du er ansvarlig for medicin og medicinhåndtering på Dragskilde og understøtter anden autoriseret personale i opgaver omkring medicinadministration.
Det vil være en fordel, at du interesseret i det elektroniske dokumentationssystem, CURA eller er interesseret i at styrke dine kompetencer, da du er ansvarlig for, at den sundhedsfaglige dokumentation kvalitetssikres og lever op til gældende krav indenfor det sundhedsfaglige område på Dragskilde.
Faglige kompetencer:
* Faglig implementering
* Motivation
* Delegering
* Prioritering
* Medarbejderinvolvering og –inddragelse
* Samarbejde
* Implementering af forandringsprocesser
Personlige kompetencer:
* Gode kommunikative og formuleringsevner
* Forandrings- og handleparat
* Skabe en retning og holde fokus på kerneopgaven
* Have øje for, kunne kortlægge og formidle læring- og udviklingsmuligheder i arbejde
* Kunne se sig selv i afdelingens strategiske retning, samt være en aktiv deltager i arbejdet med vision og mission
* Observere og analysere aktivitets- og udviklingsbehov hos borgere, medarbejdere og for arbejdsstedet
* Ansvarlig og selvledende i dagligdagen og tage initiativ og styring på egen hånd
Som sundhedsfaglig koordinator på Dragskilde har du desuden opgaver som gruppemedarbejder.
Det vil sige, at du deltager i Dragskildes daglige socialpædagogiske og socialpsykiatiske indsatser i samarbejde med dine kollegaer og de unge, der bor på Dragskilde. Varetage forløb og indsatser sammen med de unge omkring kost, vægt, medicinindtag, opstart af behandling og andre sygeplejefaglige problemstillinger.
Vi tilbyder
- Gode kollegaer
- Et højt fagligt ambitionsniveau
- Supervision
- Efteruddannelse – dygtiggørelse i specifikke, arbejdsrelaterede problematikker
- Arbejdsopgaver der udfordrer
- Unge, der stiller krav og udfordrer dine faglige og personlige kvalifikationer
- Godt arbejdsklima med en fri og afslappet omgangstone
- Tværfagligt samarbejde med eksterne såvel som interne kolleger
Vi arbejder ud fra 12 ugers rul, med fast hver 4 weekend vagt. Timerne vil være fordelt på dag- aften og weekendvagter. Vagternes varighed er på 5 til 12 timer.
Løn- og ansættelsesvilkår
Din løn m.v. vil blive fastsat efter gældende overenskomst - efter principperne om ”Ny Løn”.
Yderligere oplysninger
Der kan rettes telefonisk henvendelse mandag til og med fredag mellem kl. 8.00 og 9.00 til tilbudsleder Lone Ringsborg telefon 22 83 22 94.
Ansættelsessamtaler vil finde sted den 26. juni 2025.
Ansøgningsfrist den 17. juni 2025 kl. 8.00.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex