Gartnermedarbejder til Teknik og Logistik, Aalborg Universitetshospital
Så søger Teknik og Logistik en medarbejder, som skal indgå i driften af grønne inde og udearealer på Aalborg Universitetshospital.
Teknik og Logistik er en del af serviceblokken på Aalborg Universitetshospital, der varetager ombygnings- og installationsprojekter på hospitalet, drift og vedligehold af alle hospitalets bygningsmasser og tekniske installationer, maskiner og medicotekniske apparatur samt vedligehold af tilhørende arealer og bygninger. Aalborg Universitetshospital er fordelt på 8 forskellige matrikler i regionen og inden længe bliver det nye hospital i Aalborg Øst også taget i brug.
Aalborg UH’s gartneres opgavemængde vokser i takt med at afdelingen overtager bygninger og entrepriser til drift på Nyt Aalborg Universitetshospital, også kaldet Hospitalsbyen. Hermed stiger behovet for medarbejdere til varetagelse af drifts- og vedligeholdelsesopgaver på alle udeområder.
En af vores faste gartnere har efter mange år i afdelingen valgt at gå på pension. Vi søger derfor en medarbejder, der har lyst til pasning af indendørsbeplantning, skadedyrsbekæmpelse (skægkræ) samt kunne varetager opgaver på vores grønne udearealer. Deltagelse i vinterbekæmpelse er også en del af jobbet.
Arbejdsopgaver vil være vedligeholdelse af udendørsarealer og kan have følgende karakterer:
- Pasning af indendørsbeplantning, med vanding, omplantning m.m.
- Skadedyrsbekæmpelse
- Almen ukrudtsbekæmpelse
- Diverse gartneropgaver
- Snerydning og glatførebekæmpelse. Skal være villig til at deltage i vagtteam i vinterhalvåret fra 01.11 – 30.04
- Øvrige forefaldende opgaver
Kvalifikationer og personlige egenskaber
Det forventes, at du har erfaring i pasning af grønne planter, det er ikke vigtigt, at du har en gartneruddannelse. Det vigtigste er, at du kan se dig selv i jobbet og har lyst til at arbejde med indendørsbeplantning, skadedyrsbekæmpelse m.m.
Det forventes at du:
- Er omstillingsparat.
- Er frisk på at prøve nye opgaver.
- Kan planlægge egen hverdag og løse opgaver i samarbejde med kolleger.
- Er klar til at påtage dig opgaver, som ikke nødvendigvis ligger inden for dit fagområde.
- Er glad og positiv.
- Er i besiddelse af gyldigt kørekort til bil indtil 3500 kg (B).
Vi lægger specielt vægt på:
- Holdninger, adfærd og arbejdskultur
Du kommer til at møde mange forskellige faggrupper og interessenter, derfor er det vigtigt at du er imødekommende samt har den rette holdning. Vi ønsker fra starten at give udtryk for, at Teknik og Logistik er en samarbejdspartner, som leverer en god service.
Vi tilbyder dig:
- En spændende stilling, hvor der vil ske stor udvikling i jobbet gennem de kommende år, der skal indrettes et helt nyt hospital med grønne planter og der kommer flere bygninger til de kommende år.
- Et job med stor grad af indflydelse og medbestemmelse.
- Gode og glade kolleger, som sætter pris på godt humør og et godt samarbejde.
- Flextidsordning
- Helårsansættelse med ugentlig arbejdstid på 37 timer.
- Løn og pension i.h.t overenskomst og kvalifikationer.
Arbejdsplads og tidshorisont:
Mødested vil skifte mellem Mølleparkvej 8, 9000 Aalborg og Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup.
Hvis ovenstående har vakt din interesse, så send endelig en ansøgning.
Ansøgningsfrist er 17. juni 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 27
Vi ønsker stillingen besat pr. 1. september 2025
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Leder af de grønne områder, Per Kirkholm Kjær Jensen, 51 81 49 63 eller p.kirkholm@rn.dk
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex