Pædagog søges til vores fantastiske SFO på Ole Rømer-skolen
Har du lyst til at blive pædagog på en skole med glade og forventningsfulde børn, i et lokalmiljø med stor sproglig diversitet, hvor du i samarbejde med dine kollegaer skal sætte retning for den gode leg og læring med fokus på meningsfulde børnefællesskaber? Så er det måske dig, vi leder efter.
Hos os får du en vigtig rolle i børnenes hverdag. Du bliver en del af et fagligt stærkt team, hvor vi arbejder målrettet med at understøtte børns trivsel, sociale kompetencer og deltagelse i fællesskabet. Vores SFO er kendetegnet ved høj faglighed, smittende arbejdsglæde og en ambition om at gøre en forskel – hver dag.
Du får mulighed for at...
- sætte din faglighed i spil i arbejdet med børns relationer og fællesskaber
- planlægge og gennemføre aktiviteter, der styrker både leg og læring
- være med til at skabe et trygt og motiverende miljø i både SFO og skole
- samarbejde tæt med kolleger, lærere og ledelse om den bedste hverdag for børnene
- blive en del af et ambitiøst team, hvor vi udvikler hinanden gennem sparring og feedback
Om dig
Du er uddannet pædagog og brænder for at arbejde med inkluderende børnefællesskaber på en skole, hvor to dage ikke er ens. Du har let til smil, hviler i dig selv og kan både tage ansvar og arbejde tæt sammen med andre. Du har blik for børns forskelligheder og skaber trygge rammer, hvor alle børn føler sig set og hørt.
Måske har du også noget særligt at byde på – et kreativt eller musisk talent, interesse for bevægelse eller noget helt tredje, som kan bringes i spil i hverdagen? Fortæl os gerne om det!
Hvem er vi?
Ole Rømer-Skolen er en folkeskole med to matrikler og en SFO på begge. Vi samarbejder tæt på tværs – både i ferieperioder og når børnegrupper har behov for særlige indsatser. Du bliver tilknyttet én matrikel, men bliver en del af en fælles faglighed og kultur, hvor vi prioriterer det professionelle fællesskab.
Vi tror på, at børn gør det godt, når de kan – og at det er vores ansvar at skabe de bedste betingelser for deres trivsel og udvikling. Derfor arbejder vi systematisk og refleksivt med pædagogisk praksis og ser samarbejde og faglig sparring som en hjørnesten i vores hverdag.
Du kan læse mere om Ole Rømer-Skolen, skolens værdier og børnesyn her: Ole Rømer-skolen
Praktiske oplysninger
Stillingen er på fuldtid og med ansættelse pr. 1 august – der er mulighed for tidligere opstart.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelse indhentes der børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser.
Ansøgningsfristen er den 12. juni 2025
Vi holder løbende ansættelsessamtaler med sidste samtaledag onsdag d. 18. juni 2025.
Er du blevet nysgerrig – er du velkommen til at kontakte socialfaglig leder Ditte Strunge på 2961 2629 eller Linda Niebling 2962 2367.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex