Daglig pædagogisk leder til Børnehuset Tingvallagården i Børneinstitution Tarup-Pårup
Trives du rigtigt godt med at tage ledelsesmæssigt ansvar, og brænder du for at stille dig i spidsen for at skabe pædagogiske læringsmiljøer af høj kvalitet for vores børn i overensstemmelse med den styrkede pædagogiske læreplan og Odense Kommunes strategier?
Kan du være et fagligt fyrtårn og sparringspartner for vores dygtige medarbejdere, og kan du lede dem og sætte tydelig retning for kerneopgaven med at skabe stærke børnefælleskaber, hvor alle børn har deltagelsesmuligheder og en ligeværdig plads i fællesskabet?
Tager du ansvar for et konstruktivt og dialogbaseret forældresamarbejde, og formår du at kommunikere tydeligt, tillidsfuldt og nysgerrigt i dette samarbejde?
Så er stillingen som daglig pædagogisk leder i Børnehuset Tingvallagården nok den helt rigtige mulighed for dig.
Om jobbet
Opgaven er at leve op til rammer og indhold i den styrkede pædagogiske læreplan, Odense Kommunes strategier på dagtilbudsområdet og ikke mindst den pædagogiske og ledelsesmæssige kerneopgave ”Stærke Børnefællesskaber”.
Jobbet kræver stærke kommunikative kompetencer og evnen til at opbygge og vedligeholde tillidsbaserede relationer, og det kræver et vedvarende fokus på at skabe kontinuitet i personalegruppen og at tage ansvar for sammen med medarbejderne at fastholde et positivt arbejdsmiljø, så der skabes de bedst mulige vilkår for at lykkes med opgaven.
Jobbet som daglig pædagogisk leder er kendetegnet ved at rumme en stor alsidighed og en spændende og mangfoldig opgaveportefølje, hvor det forventes af dig, at du tager ansvar for at møde dagens pædagogiske, ledelsesmæssige og praktiske udfordringer og dilemmaer konstruktivt og i tillidsfuld dialog med dine medarbejdere, forældre, kolleger og andre samarbejdspartnere. Det er dit ansvar at sikre kerneopgaven, men du er aldrig alene om det, fordi du naturligt inddrager dine samarbejdspartnere og har din leder og dit ledelsesteam i ryggen.
Med ansvaret og forventningerne følger også en væsentlig grad af frihed under ansvar. Som daglig pædagogisk leder arbejder du selvsagt indenfor en ramme, men du har et stort ledelsesrum, og en høj grad af indflydelse på at tilrettelægge arbejdet på netop dén måde som gør, at kerneopgaven løses bedst.
Om Tingvallagården
Tingvallagården er et mindre børnehus med 45 glade og livsduelige børnehavebørn og en aktiv og engageret forældre-gruppe. Personalet består af 7 medarbejdere, som alle har ambitionen om at levere høj pædagogisk kvalitet til alle børn med fokus på stærke børnefællesskaber. Personalegruppen går op i at bidrage til at have et systematisk, fagligt samarbejde, et konstruktivt forældresamarbejde og et positivt arbejdsmiljø kendetegnet ved høj social kapital – til gavn for børnene og den fælles pædagogiske kerneopgave.
Du indgår i ledelsesteamet i Institutionsområdet Tarup-Pårup, som er børnehusene Tingvallagården, Lærkereden, Fuglereden, Tarup, Pårup, Willeruplund og Honningkrukken. Her er mulighed for god sparring og spændende pædagogiske drøftelser på ledelsesniveau.
Om dig
- Du kan se et tydeligt match mellem dig og beskrivelsen af jobbet.
- Du er uddannet pædagog og har erfaring med personaleledelse.
- Du har evnen til at skabe følgeskab og ejerskab hos medarbejderne gennem inddragelse og involvering, og du brænder for at lykkes med opgaven i fællesskab og gennem andre.
- Du har en høj bevidsthed om og tiltro til egne kompetencer samtidig med, at du ved, hvornår der er behov for at inddrage din leder og ledelseskolleger i opgaven.
- Du er bevidst om, at opgaverne løses i samarbejde og i respekt for hinandens perspektiver, og dialogen med dine samarbejdspartnere er præget af åbenhed, tillid og nysgerrighed.
- Du ser forældrene som en vigtig ressource og samarbejdspartner, og dette afspejles i din kommunikation i tale og skrift, hvor du er tydelig, nysgerrig og anerkendende.
- Du kender dine egne handlemønstre i pressede situationer og ved, at du som leder bærer et særligt ansvar for at agere konstruktivt i situationer, hvor der opstår uenigheder eller du oplever modstand og kritik.
- Du har modet til at udfordre og at blive udfordret, fordi det er sådan vi bliver bedre, men du er også bevidst om, hvornår og hvorfor, du gør det.
- Det falder dig naturligt at tage ansvar for beslutningsprocesser og at træffe de nødvendige beslutninger.
Vi tilbyder
- Medarbejdere, der er stolte af deres faglighed og brænder for at skabe høj pædagogisk kvalitet med barnet i centrum. De er engagerede og ved, at samarbejde om kerneopgaven er forudsætningen for at lykkes, og de glæder sig til at indgå i et gensidigt udviklende samarbejde med deres kommende daglige pædagogiske leder.
- Du vil blive en del af et ledelsesfællesskab i udvikling. Vores samarbejde i teamet er baseret på gensidig tillid, høj ansvarlighed og loyalitet overfor opgaven. Vi ved, at mangfoldighed og forskellige perspektiver gør os klogere og hjælper os til at se andre muligheder og dermed kvalificere de beslutninger, vi tager.
- I teamet stræber vi efter at yde støtte og opbakning til hinanden og samtidig skabe tilpasse forstyrrelser.
- Som team tager vi årligt på ledelsesseminar og deltager i temadage og konferencer for at udvikle os. Vi er bevidste om vores kompetenceprofiler i teamet og lægger vægt på at komplementere hinanden.
- I jobbet som daglig pædagogisk leder vil du opleve, at der vises dig stor tillid, og at du har en høj grad af frihed til at folde dig ud som leder.
- Som ny daglig pædagogisk leder i Tingvallagården vil der blive lavet et omfattende onboarding-program til dig, som klæder dig godt på til dit nye job.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den
forhandlingsberettigede organisation.
Tiltrædelse er pr. 1. august 2025.
Vil du vide mere
For yderligere oplysninger om stillingen opfordres du til at kontakte institutionsleder Per Lykke på 30 53 55 65.
Her kan du læse mere om Tingvallagården
Det praktiske
Ansøgningsfristen er mandag den 9. juni 2025. Vi afholder første samtalerunde tirsdag den 17. juni og 2. samtalerunde onsdag den 25. juni. Mellem de 2 samtalerunder vil du blive bedt om at udfylde en kompetenceprofil til brug for 2. samtale. I forbindelse med 2. samtale vil du blive bedt om at løse en case samt oplyse referencer.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex