Vi tilbyder et spændende og meningsfuldt pædagogjob, hvor du får mulighed for at gøre en forskel for elever med særlige behov. Hos os får du en hverdag med plads til kreativitet, engagerende fritidsaktiviteter, fantastiske oplevelser og muligheden for at sætte dit præg – alt sammen i selskab med dedikerede og gode kolleger.

Der søges pædagoger til to fuldtidsvikariater af 1 års varighed i vores B-afdeling, som er et specialpædagogisk tilbud til elever med adfærds- og psykiske udfordringer, herunder ADHD, ADD og socioemotionelle vanskeligheder.

Du bliver primært tilknyttet fritidsdelen, men vil også have timer i skoledelen. Vores fritidstilbud har åbent fra kl. 6.30 til 17.00.

Frederiksodde Skole er Fredericia Kommunes specialskole med tilhørende fritidstilbud
Skolen består af fire afdelinger fordelt på tre matrikler og har aktuelt omkring 280 elever og 180 medarbejdere.

I afdeling B har vi pt. 63 elever fra 0. til 10. klasse. Eleverne befinder sig inden for normalbegavelsesområdet. Klasserne består typisk af 8-10 elever og er organiseret med et lærer- og pædagogteam.

Vi kan tilbyde
  • Et spændende og udfordrende job.
  • Fantastiske oplevelser i en hverdag fuld af liv, udvikling og relationer.
  • En arbejdsdag, hvor ikke to dage er ens, og hvor fleksibilitet og variation er en naturlig del af jobbet.
  • Mulighed for at sætte dit præg på hverdagen, både pædagogisk og praktisk.
  • Mulighed for tætte samarbejdspartnere, hvor faglig sparring prioriteres højt.
  • Et stærkt og støttende kollegafællesskab med plads til både faglighed og humor.
Vi søger pædagoger, som
  • brænder for at arbejde med elever med særlige behov og vægter fritidsdelen højt
  • er ansvarlige, selvstændige og initiativrige og kan skabe gode rammer for eleverne
  • er robuste – både fysisk og psykisk – og gode til at opbygge relationer
  • er rummelige, tydelige, nysgerrige, kreative og motiverende
  • er strukturerede og gode til at samarbejde med andre faggrupper og forældre
  • gerne har kendskab til KRAP.
Vi forventer, at du
  • er uddannet pædagog
  • brænder for at arbejde med specialpædagogik
  • har en anerkendende tilgang i mødet med både elever, kolleger og forældre
  • er reflekterende og systematisk med dine pædagogiske indsatser.
  • har en teoretisk viden, som du formår at omsætte i praksis og videreudvikle i samarbejde med dine kolleger.

Vil du vide mere
Kontakt pædagogisk fritidsleder Emil Brok-Vangsgaard, tlf. 61927705. Hvis han ikke svarer, er du velkommen til at sende en sms - så bliver du kontaktet hurtigst muligt.

Læs mere på vores hjemmesiden: https://frederiksoddeskole.aula.dk

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.
Fredericia Kommune indhenter børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Der er tale om to tidsbegrænsede fuldtidsvikariater af 1 års varighed.

Tiltrædelse 1. august 2025 eller efter aftale.

Ansættelsessamtaler
Forventes afholdelse af samtaler 23. juni 2025 fra kl. 14.00.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist
17. juni 2025.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex