Skolesekretær til Frederiksodde Skole (specialskole)
Vil du være med til at gøre en forskel for vores elever og kolleger?
Frederiksodde Skole er en specialfolkeskole under Fredericia Kommune, for elever med et bredt spektrum af udfordringer. Skolen er opdelt i fire afdelinger på tre matrikler. Vi underviser ca. 280 elever fra 0. til 10. klasse samt tilbyder SFO, både om morgenen og om eftermiddagen. Vores ca. 190 ansatte er fordelt på mere end syv faggrupper.
Som skolesekretær hos os spænder dine opgaver vidt
Vi løser opgaver inden for alt fra elev- og personaleadministration, vedligeholdelse af hjemmeside og prøvehåndtering til receptionsbetjening, ledelsessupport og registreringer i økonomisystemet.
Der er et tæt samspil med skolens ledelse og øvrige ansatte omkring elevernes trivsel. Hverdagen er præget af rutine – men udvikling og effektivisering fylder også meget. Derfor skal du være indstillet på at arbejde i en administrativ afdeling på en skole i udvikling – hvor forandring, nye tiltag og fælles løsninger er en del af hverdagen.
Du skal være med til at drive prøvehandlinger og forandringer og du vil ofte repræsentere skolen udadtil. Vi anvender systemer som fx AULA, Opus, Tellis, TEA og TRIO.
Hvordan dine opgaveportefølje præcis kommer til at se ud, kan vi ikke sige endnu. Det afhænger af, hvem du er, og hvad du bringer med. Vi vil gerne tilpasse os dig.
Vi forventer ikke, at alle kan alt – men at alle ved noget om meget. Det er vigtigt for, at vi kan hjælpe hinanden på tværs og sikre et godt samarbejde på tværs af funktioner.
Om os
Vi går på arbejde for at gøre en forskel for skolens elever. Hver eneste dag arbejder vi ud fra en grundlæggende tro på, at vi kan gøre hverdagen bare en lille smule nemmere for eleverne – og for dem, der arbejder omkring dem.
Dine kommende kolleger beskriver vores afdeling således:
Administrationen er skolens hjerte – og ofte det første møde med Frederiksodde Skole. Her lander alle spørgsmål, store som små, og som vi dedikeret forsøger at besvare. Størstedelen af vores opgaver foregår i samspil med skolens ledelse og personale, som gerne sætter ord på, at de værdsætter vores arbejde.
Vi er et team på fire sekretærer og vores leder. Vi har været på skolen i alt fra 1 til 6 år. Vi elsker vores arbejde, fordi to dage ikke er ens. Vores hverdag er uforudsigelig og svær at beskrive, da der hver dag er brug for os i nye sammenhænge. Det sociale samspil med børn og voksne er med til at gøre det fedt at gå på arbejde.
Som team er vi uhøjtidelige og har hver vores skævheder, som vi udnytter til teamets fordel. Vi har humoristisk sans og sætter stor pris på et godt grin hver dag!
Vi tilbyder- At det skal være sjovt at gå på arbejde – og det kan vi godt love dig, at det bliver.
- Et job med mening, hvor du gør en mærkbar forskel for dine kolleger ude på afdelingerne - til gavn for vores elever
- Stor frihed og fleksibilitet, så arbejde og familielivet kan hænge sammen.
- En hverdag, hvor ingen dage er ens – og hvor du har indflydelse på indholdet.
Om dig
Vi søger først og fremmest en kollega, der kan se sig selv i ovenstående – én, der brænder for at gøre en forskel for vores elever og trives med en hverdag, hvor planerne nogle gange må vige for det, der haster mest.
Du har en uddannelse inden for kontor og administration – eks. assistent eller administrationsbachelor, og har erfaring med hele eller dele af de opgaver, vi arbejder med.
Vil du vide mere og have en rundvisning på skolen
Kontakt administrativ leder Thomas Jensen, tlf. 20978207.
Hvis han ikke svarer, er du velkommen til at sende en sms - så bliver du kontaktet hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse i vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.
Fredericia Kommune indhenter også børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Der er tale om en fast fuldtidsstilling på 37 timer – fordelt som 40 timer i 42 uger arbejdsnorm.
Tiltrædelse 1. august 2025.
Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler 16. juni 2025 fra kl. 14.00.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
9. juni 2025.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex