Lever glæde og energi naturligt i dig? Er børn og unges trivsel vigtig for dig og vil du skabe rammerne dertil i sunde og varme fællesskaber? Sæt kurs mod Nr. Jernløse eller Knabstrup SFO og skole – du er fremme når fuglene synger og markerne uendelige!

Vil du være SFO-pædagog med timer i skolen i Nr. Jernløse SFO og skole?

Er du begejstret for at arbejde i både SFO og skole? Drager du fordel af relationerne fra SFO, når der i skolen er behov for støtte og vejledning, og omvendt følger op på dine oplevelser fra skolen, når den står på SFO-tid? Så har vi en spændende pædagogstilling til dig!

Du skal arbejde inkluderende, og kunne bruge børnenes ønsker og interesser som fælles tredje. Du ynder at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn, og kan inspirere børn og voksne til at deltage i de aktiviteter vi sætter i gang – både i SFO og skole.

Du træder ind i et team med høj faglighed og engagement, som glæder sig til at lære dig at kende. Sammen sætter vi skub i hverdagen og udfordrer vores kendte praksis – vi er nysgerrige på hvad du bidrager med.

Stillingen lyder på værdifulde 37 timer, hvor lidt over halvdelen læses i SFO’en – resten i skolen. Når klokken efter sommerferien ringer ind til et nyt spændende skoleår, glæder vi os til at tage imod dig med opstart pr. 1. august.

… Eller pædagogmedhjælper i Knabstrup SFO eller Nr. Jernløse SFO?

Er du begejstret for at være sammen med børn og unge i deres fritid efter skoletid? Er du fuld af bevægelse og tændt på sport – og krea-værksteder i vores SFO? Så har vi gode muligheder for dig sammen med vores børn og unge i enten Knabstrup SFO eller Nr. Jernløse SFO!

Med et positivt menneskesyn og inkluderende samspil arbejder du ud fra en anerkendende tilgang til menneskerne omkring dig, hvor du som tydelig voksen brænder for det spændende og krævende arbejde med børn – også for de af vores børn, der har brug for ekstra støtte og guidning ind i de små og store fællesskaber.

Du bliver en gennemgående voksen i SFO’en, og rummer du livserfaring og socialpædagogisk erfaring, er det et plus. Du er en selvstændig teamplayer, og formår at arbejde med struktur og udførsel på egen hånd, samtidig med, at du indgår i helheden.

Du er en ligeværdig del af personalegruppen, med forventning om at bidrage til planlægning af aktiviteter samt indsatser omkring vores børn.

Der vil også være praktiske opgaver, herunder som fast lukker i SFO.

Begge stillinger lyder på værdifulde 24 timer med opstart pr. 1. juli eller snarest derefter.
Stillingen i Nr. Jernløse SFO er tidsbegrænset i et år.

Hvem er vi på Nr. Jernløse Skole?

Vi er en dejlig, levende landskole med knap 500 skønne og nysgerrige elever fra 0. – 9. klasse og en livlig SFO med over 200 børn fra 0. – 6. klasse. En skole og SFO i lyse og nyere rammer, flotte udeområder med gode legepladser, bålhuse og multibaner – og højt til himlen

Vi har god adgang til tog, bus og ture ude i verden og tager også på fælles ture med Knabstrup og Undløse SFO, som vi sammen danner folkeskolefællesskab med.

Du møder stærke teams, der rummer gode, dygtige og hjælpsomme kollegaer. Vi arbejder med projektorienteret undervisning og undersøgende matematik, og ynder at skabe et godt og sammenhængende skoleliv i indskoling og mellemtrin, som skal styrke vores elever til den verden der ligger og venter efter folkeskolen.

I SFO er der liv og glade dage, café, krea, sport – mulitbane, skateboard og mooncars, og nærområdet bruger vi flittigt. Vi deltager bl.a. i ”Bag for en sag”, SFO fodboldcup og sommerkoloni og tilbyder en masse andre sjove og lærerige aktiviteter, som vi glæder os til at du skal være en aktiv del af!

Hvem er vi på Knabstrup Skole?

Vi er en mindre og skøn landsbyskole med knap 70 skønne elever fra 0. – 6. klasse og en fantastisk SFO med god stilslutning. Vores skole har været gennem en større forvandling, og fremstår nu som en flot, moderne og inspirerende skole i helt tæt forbindelse med børnehuset.

Store lyse lokaler, åndehuller på gangene, lyst og nordisk valg af materialer. Vi er ét hus med åbne døre og strømpesokker mellem skole og børnehus, og ser en stor værdi i, at vores elever kender de voksne fra start til slut – ét samlet børne/ungeliv fra 0 år – 6. klasse, hvor børn og unge blander sig, personaler fra både skole og dagtilbud deler erfaring og viden i en mødekultur, hvor vi er kommet tæt på hinanden. Det gavner vores fælles forståelse, og giver os god mulighed for at møde hver enkelt elev, hvor han eller hun er.

Vi holder fælles personalemøder med dagtilbud flere gange årligt, og er en fælles enhed, der udviser naturlig omsorg og er gode til at hjælpe hinanden.

Vi byder dig velkommen til en hverdag med god forældreopbakning, musik, kreativitet, glæde og udvikling. I det hele taget byder vi dig velkommen til en skole, hvor her er rart at være og hvor vi lykkes med meget.

Skal vi lave SFO og skole sammen? Kom og besøg os – kaffen er også god!

Kom på besøg og oplev Knabstrup og Nr. Jernløse SFO og skole og få gode svar på dine spørgsmål. Kontakt SFO-leder, Thomas Brauner på mail tbr@holb.dk og aftal en tid til et besøg.

Du kan lære os bedre at kende, ved at besøge skolens fælles facebookside og på vores hjemmeside kan du blive endnu klogere på både SFO-tid og skoledag.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist
Onsdag 11. juni 2025.

Samtale
SFO-pædagog med timer i skolen: Samtaler vi finde sted i uge 25/26.
Pædagogmedhjælper i SFO: Vi indkalder løbende til samtaler.

Opstart
SFO-pædagog med timer i skolen: Pr. 1. august 2025.
Pædagogmedhjælper i SFO: Pr. 1. juli 2025.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex