Plejecenter Trollehøj søger ledsager til 55-årig kvinde
Kan du se dig selv som ledsager og bidrage til, at borgeren oplever stjernestunder?
Er du god til at skabe relationer, og tage udgangspunkt i borgerens livssituation?
Nogle af dine værdier som menneske er at være ordentlig og behandle andre med værdighed og respekt.
Om Jobbet – tæt på borgeren
Vi søger en person til ledsagerordning til Plejecenter Trollehøj.
Du ansættes de dage, hvor du udfører tjeneste og vagterne aftales efter behov.
Ledsagerordningen er bevilget med op til 15 timer pr. måned.
Timerne planlægges i samråd med borgeren.
Vi søger en person, som har interesse i at ledsage borgeren - en 55-årig kvinde, primært til at tage med på gåture, hvor ledsager skal skubbe kørestolen, byture ned i byen, Svendborg og samvær ved at sidde og snakke.
Transport foregår med flextrafik.
Ledsageren skal ikke udføre husligt arbejde eller plejeopgaver i hjemmet.
Borgeren afholder egne og ledsagerens udgifter i forbindelse med aktiviteter (forplejning, entre m.m.).
Ledsager skal være indstillet på at arbejde i både dag-, aften- og weekendtimer.
Dig som person
- Kan se dig selv i ovenstående.
- Er udadvendt og har lyst til relationsdannelse.
- Trives med at arbejde selvstændigt.
- Kommunikerer åbent og har let til smil.
Om Trollehøj
Plejecenter Trollehøj er beliggende i naturskønne omgivelser i udkanten af østre bydel af Svendborg. Det består af tre selvstændige huse, med 12 plejeboliger i hver. Beboere visiteres til at bo på Trollehøj af mange forskellige årsager.
Vi er en multikulturel arbejdsplads med omkring 55 medarbejdere fordelt på mange forskellige titler som SSH, SSA, sygeplejerske, elever og meget mere.
Ældreområdet
Når du arbejder på ældreområdet, møder du bag hver enkelt dør et unikt menneske. Et menneske, du gør en forskel for. Hos os har du frihed til at møde netop dét menneske – måske i en lille snak, i en svær stund eller med en hjælpende hånd.
Vi har ikke én færdig opskrift på det gode ældreliv, fordi vi hylder forskelligheden. Men vi gør os altid umage med at møde det enkelte menneske med værdighed.
Vi insisterer på at skabe de bedste rammer for, at du kan udføre dit arbejde godt og meningsfuldt. Vi har også høje forventninger til dig og til din faglighed. Du får lov at bruge det, du kan, og arbejde med det, du brænder mest for.
Du vil få en synlig leder, du kan sparre med, og dejlige kolleger at dele hverdagen med.
Om Svendborg Kommune:
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Yderligere oplysninger:
Ring og få nærmere oplysninger hos sektionsleder Michele Bendtsen telefon 20 56 51 92.
For stillinger i direktørområdet Social- og Sundhed skal der forevises en privat straffeattest ved ansættelse i stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist den 04.06.25.
Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 25.
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex