Økonomikonsulent til Teknik & Miljø, Esbjerg Kommune
Brænder du for controlling, budget og regnskab? Så er du præcis den kollega vi søger i Økonomi & Administration i Teknik & Miljø-forvaltningen.
Lær din nye afdeling at kende
Som økonomikonsulent i Økonomi & Administration er du en vigtig del af Teknik & Miljø i Esbjerg Kommune. I Økonomi & Administration er vi 15 ansatte, der understøtter de faglige afdelinger med løsning af alle de typer opgaver, som vi er de bedste til at løse.
Kort fortalt understøtter vi, at chefer, ledere og kolleger i Teknik & Miljø kan bidrage til Esbjerg Kommunes vision om at være en kommune i vækst og udvikling.
For at trives i vores afdeling, skal du kunne lide at arbejde med mennesker, processer og økonomi. Du har værktøjskassen fuld af redskaber, som gør dig i stand til at bidrage til de væsentlige opgaver, der understøtter den øvrige del af Teknik & Miljø.
Du bidrager også nysgerrigt til den faglige diskussion og det sociale fællesskab med dine kollegaer i Økonomi & Administration.
Vi har brug for dine kompetencer, til:
- Opgaver indenfor nogle meget spændende fagområder, hvor den prioriterede aktivitet kræver en ekstra indsats. Det er fx indenfor arealudvikling, natur og vandmiljø og Grøn trepart. Afgrænsningen afstemmer vi med dig og dine kompetencer.
- I samarbejde med fagområdet at sikre en god økonomistyring, der indeholder optimering af arbejdsgange, en god regnskabsaflæggelse samt relevant løbende rapportering til budgetansvarlige.
- At indgå i sparring og rådgivning i forhold til budget, budgetopfølgning og regnskab på dine områder.
- At understøtte og arbejde for hensigtsmæssige og effektive processer for vores opgaveløsning med vægt på økonomistyring, og herunder udnyttelse af data og digitale løsninger.
- At udarbejde og kvalitetssikre det økonomiske indhold, der indgår i administrative og politiske beslutningsoplæg.
Til disse opgaver har du brug for klassiske kompetencer indenfor kommunal økonomistyring, men også nysgerrighed og lysten til at udvikle, når du ser en mulighed for det. Du får et bredt arbejdsfelt, hvor du skal indgå i samarbejde med flere forskellige samarbejdspartnere.
Vi drømmer om, at du:
- Har et godt kendskab til kommunal økonomistyring og de frihedsgrader og bindinger, som det giver.
- Er tryg i arbejdet med tal og data samt kompetent i brugen af Excel og med økonomisystemet OPUS.
- Arbejder struktureret og kvalitetsbevidst.
- Er lyttende, har gode samarbejdsevner og kan også arbejde selvstændigt.
- Er fuld af initiativ og ikke venter på, at andre sætter dig i gang. Hvis du er i tvivl om noget, så spørger du, og hvis noget virker ulogisk, så udfordrer du det.
Om Esbjerg kommune, som du bliver en del af:
Esbjerg Kommune har 115.000 indbyggere, og du får 10.000 kollegaer på tværs af både forvaltninger og geografi.
Du kommer til arbejde på en dynamisk arbejdsplads, hvor trivsel vægtes højt. Tre gange årligt følger vi op på din trivsel.
Derfor får du en høj grad af selvbestemmelse over din work-life balance og herunder, hvordan din hverdag skal se ud for. Esbjerg Kommune imødekommer individuelle behov for at spille sine ansatte gode.
Det praktiske
Det er en fast stilling på 37 timer pr. uge - ønskes et andet timetal, tager vi en snak om det.
Løn- og ansættelsesvilkår aftales i henhold til gældende overenskomst.
Alle kvalificerede uanset køn, alder og etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
Går du videre efter ansættelsessamtalen, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, vi indhenter reference.
Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.
Ansøgningsfrist: 8. juni 2025.
Ansættelsessamtaler: 11. juni 2025.
Dit ansættelsessted vil være Esbjerg Rådhus, Torvegade 74.
Vi forventer tiltrædelse medio august 2025.
Du sender din ansøgning elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din motiverede ansøgning, CV samt relevant dokumentation.
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kontorchef for Økonomi & Administration Johan Brøndsted på telefon 2926 8861.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex