Pædagogisk leder til Vognsbøl Børnehus
Vi søger en pædagogisk leder til Vognsbøl Børnehus, der med faglig indsigt og engagement vil understøtte og udvikle den pædagogiske praksis, i samarbejde med den anden pædagogiske leder i huset.
Stillingen er på fuld tid med ansættelse 1. august 2025 og følger lederoverenskomsten.
Vognsbøl Børnehus er med sine 79 vuggestuebørn og op til 160 børnehavebørn er en del af område Vest. Området består af 7 afdelinger, der alle har børn i alderen 0-6 år.
Vognsbøl Børnehus er beliggende lige ved Vognsbølparken og har et væld af aktiviteter lige uden for døren. Vi har fokus på natur og bevægelse, hvilket i høj grad ses i hverdagen.
I lederteamet er der seks andre pædagogiske ledere og en områdeleder, der alle glæder sig til at byde en ny kollega velkommen.
Vi ønsker en pædagogiske leder
Der er fagligt velfunderet, optaget af progression i pædagogikken og ser høj kvalitet i den pædagogiske praksis som en mærkesag. Du er systematisk og har flair for IT og planlægning. Din lederstil er nærværende, synlig, tillidsbaseret og retningsgivende og du kan guide, inspirere, samle og videreudvikle medarbejderne. Du er motiveret for at indgå i et ledelsesteam lokalt, og det samarbejde det kræver. Du tager ansvar og tager hånd om de udfordringer, der måtte opstå. Du har gennemslagskraft, er handlingsorienteret og kan lide ledelsen af pædagogisk praksis, hvor udviklingen skal ske via en evaluerende kultur. Du er god til at lytte og til at anerkende, ligesom du er velformuleret både mundtligt og skriftligt. Du er en loyal leder der kan arbejde målrettet, strategisk og altid har kerneopgaven i fokus.
Du skal vælge os fordi
Vi har fokus på at børn, forældre og personale trives. Vi er rummelige overfor nytænkning, gode ideer og er optaget af høj kvalitet i den pædagogiske praksis. Du får som pædagogisk leder en kollega tæt på i samme hus. Du bliver herudover en del af et velfungerende lederteam med 7 kolleger. Lederteamet har jævnligt møder, hvor vi er optaget af både udvikling og drift, herunder ledelsesudvikling. Du vil få sparring med områdeleder, samt plads til og mulighed for at videreudvikle dine ledelseskompetencer. Du får medansvar for den pædagogiske udvikling, forældre- og personalesamarbejde i Vognsbøl Børnehus i samarbejde med din kollega. Du får rig mulighed for indflydelse og medejerskab af områdets udvikling.
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Susanne Olesen på tlf. 23 34 90 56 eller områdechef for Børn og Dagtilbud Mette Lindkær tlf. 51 82 10 65.
Funktionsbeskrivelse for pædagogisk leder i kommunale daginstitutioner i Esbjerg Kommune kan ses her.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Alle kvalificerede uanset køn, alder og etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest og børneattest.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Ansøgningsfrist:
9. juni 2025
Der bliver afholdt samtaler tirsdag den 17. juni 2025.
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex