Er du sygeplejerske? Så søger vi lige dig til et spændende og udfordrende job her på Stævnhøj Plejehjem.

Vi søger en fagligt dygtige sygeplejerske til dagvagt.

Som person skal du være god til at tage ansvar, strukturere og planlægge din arbejdsdag, uddelegere opgaver til dine kollegaer samt følge op på indsatser og tiltag hos beboerne. Derudover skal du være hjælpsom, venlig, have gode samarbejdsevner og en positiv tilgang til dit arbejde. Du vil blive tilknyttet en afdeling i huset, hvor du vil fungere som tovholder, men du skal fra starten af din ansættelse være indstillet på at kunne arbejde i hele huset ved behov.

Hvem er vi
Stævnhøj Plejehjem ligger i Taulov, omgivet af en dejlig have og smuk natur. Vi har 52 permanente plejeboliger og seks aflastningsboliger. Vores beboere er borgere, der er visiteret til en plejebolig, og de kommer fra hele Fredericia Kommune. 42 af boligerne er forbeholdt borgere med en demenssygdom. Vi har en normering til tre sygeplejersker og 12 social- og sundhedsassistenter, så vi har ressourcer nok til at skabe og vedligeholde den udvikling, der er behov for. Vi vil nemlig gerne give vores beboere en skøn alderdom, hvor alle deres behov kan blive opfyldt. Derudover har vi mange kvalificerede social- og sundhedshjælpere ansat i huset, som du vil få mulighed for at arbejde tæt sammen med i dagligdagen omkring beboerne.

På Stævnhøj arbejder vi med beboeren i centrum. Det er os, der er her for borgerens skyld. Vi arbejder ud fra principperne om, at beboerne skal have den allerbedste udgave af en god hverdag, ud fra deres tilstand, individuelle ønsker, motivation og behov. Vi har, til stor glæde for vores beboere, både katte, fisk og kaniner, som vi ved fælles hjælp får inddraget i vores hverdag.

Vi indførte i marts 2023 op med EDEN-tilgangen, og den vil du blive en del af. EDEN er en tilgang, der har til formål at forebygge ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed blandt vores beboere. Denne tilgang udgør fundamentet på Stævnhøjs, og du skal være en del af det fra starten.

Vi forventer, at du

  • sætter høje standarder.
  • er uddannet sygeplejerske.
  • bidrager til et godt arbejdsmiljø.
  • er bevidst om egen adfærd og den måde, som du påvirker andre på.
  • tør gribe nuet og tage udgangspunkt i beboernes livsførelse.
  • har beboernes livskvalitet og kvaliteten af eget arbejde for øje.
  • finder motivationen i at bidrage til det gode hverdagsliv for vores beboere.
  • finder motivation i dit arbejde, når du vejleder og/eller underviser dine kollegaer.
  • kan kommunikere ligeværdigt med både beboere og kollegaer.
  • arbejder opsøgende, tager ansvar og udviser initiativ.
  • har kendskab til KMD Nexus, som vil være en stor fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder
Ansættelse på et plejehjem med et ledelsesteam som er nytænkende og ikke bange for at prøve nye idéer og tiltag. Der er god mulighed for udvikling af dine individuelle kompetencer og mulighed for at udvikle dig sammen med dit team. Vi har fokus på et godt arbejdsmiljø samt det fælles ansvar for dette. Vi tror på, at åbenhed og ærlighed er det bedste udgangspunkt for udvikling blandt medarbejderne til gavn for vores beboere.

Derudover tilbyder vi:

  • Engagerede kolleger, der gerne vil deres arbejde
  • Spændende beboere med hver deres baggrund og udfordringer
  • Stor mulighed for at præge din opgaveløsning
  • En ansættelse på en arbejdsplads med kort afstand fra tanke til handling
  • En stilling på et plejehjem med fokus på et godt arbejdsmiljø
  • Kurser og undervisning i relevante og aktuelle emner
  • Mulighed for at få ”ekstra” funktioner inden for f.eks. demens, det palliative område, inkontinens, UTH, forflytning, dokumentation og meget andet.

Vil du vide mere
Kontakt plejehjemsleder Anette Nørgaard Christensen, 2071 0838, anette.n.christensen@fredericia.dk eller afdelingsleder Louise Jeppesen, 2256 6303, louise.jeppesen3@fredericia.dk

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Stillingen er på 37 timer. Jf. kommunens personalepolitik kan der indgås dialog om individuelle ønsker til fleksibilitet i arbejdstid og arbejdets tilrettelæggelse.

Tiltrædelse 1. juli 2025 – eller efter aftale.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler 18. juni 2025.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisationsnummer og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist
15. juni 2025.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex