Vi søger en uddannet lærer til vores indskoling med stærke kompetencer indenfor det specialpædagogiske område. Undervisningen vil primært være i en specialklasse i indskolingen for elever med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Stillingen er en foreløbig tidsbegrænset stilling til skoleåret 2025/2026. Din fagrække kan spænde bredt og åbne op for mange muligheder. Det særligt betydningsfulde for os, er, at du kan se dig selv ind i et teamsamarbejde, hvor den gode undervisningstime og skoledag kvalificeres gennem et stærkt tværfagligt samarbejde.

Nørre Nissum Skole- og Børneunivers er en landsbyordning som omfatter vuggestue, børnehave, SFO og skole. Vi har elever i almenområdet fra 0.- 6. klasse samt en specialklasserække fra 0.- 10. kl. med ca. 50 elever. I SFO´en er der ca. 70 børn. Vi er beliggende i skønne omgivelser med gode rammer – både inde og ude. Vi samarbejder med læreruddannelsen i Nørre Nissum og pædagoguddannelsen i Holstebro. Vores pædagogiske fundament er forankret i RARRT, og vi prioriterer den anerkendende tilgang og relationsarbejdet i vores praksis.

Vi forventer:

  • at du er uddannet lærer med særlig interesse og kompetencer indenfor det specialpædagogiske område
  • at du har stor interesse for at arbejde i indskolingen
  • at du har linjefagskompetence i dansk eller matematik
  • at du har kendskab til specialpædagogik og bringer dette i spil
  • at du har stærke relationelle kompetencer
  • at du møder hverdagen med et godt humør, da vi tror på, at smil smitter
  • at du har overblik, situationsfornemmelse og tager ansvar
  • at du er fagligt velfunderet

Vi tilbyder:

  • Et skolehus og børneunivers, som ser forskellighed blandt såvel børn som voksne som en styrke
  • Et stærkt teamsamarbejde omkring de enkelte klasser og afdelinger
  • En hverdag, hvor vi løfter i flok
  • En arbejdsplads med kolleger, som brænder for det, de laver
  • Mulighed for en stillingsgrad på 37 timer ugentligt.

Stillingen er til ansættelse d. 1. august 2025. Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at henvende dig til skoleleder Hannah Nørskov på tlf. 96631650 eller viceskoleleder Carsten Hermannsen på tlf. 96631652

Ansøgningsfrist er onsdag d. 4. juni kl. 10.00. Samtaler forventes afviklet i uge 25.


Ansøgning

Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Lemvig Kommunes hjemmeside senest 04-06-2025 10:00.

Læs mere om Lemvig Kommune på lemvig.dk.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex