Næshøjskolen søger 3 nye engagerede og faglige stærke årgangspædagoger til vores 0., 2. og 3 årgang
Brænder du for at gøre en forskel for de yngste skolebørn?
Næshøjskolen søger 3 nye engagerede og faglige stærke årgangspædagoger til vores 0., 2. og 3 årgang. Stillingerne er 37 timer pr. uge med fastansættelse fra 1. august 2025.
Om jobbet- En kombineret rolle med fokus på trivsel og udvikling:
Som årgangspædagog hos os vil du spille en central rolle i hverdagen på årgangen. Stillingen kombinerer timer i den understøttende undervisning med timer i vores dynamiske SFO. Du vil i tæt samarbejde med årgangens lærere arbejde for at sikre trivsel og optimal udvikling for alle børn.
Dine primære opgaver vil inkludere:
- Understøttende undervisning: Selvstændig planlægning og gennemførelse af aktiviteter, der understøtter de fælles mål for årgangen i samarbejde med pædagoger og lærerne.
- SFO-arbejde: Igangsættelse og facilitering af målstyrede aktiviteter, der tager udgangspunkt i børnenes interesser og udviklingstrin – med fokus på at skabe inkluderende fællesskaber for både piger og drenge.
- Teamsamarbejde: Aktiv deltagelse i skemalagte teammøder, både tværfagligt med lærere og monofagligt med de øvrige pædagoger, med fokus på videndeling og fælles planlægning.
- Pædagogisk udvikling: Bidrage til udviklingen af vores pædagogiske praksis i både undervisning og SFO.
Din profil:
- Har en pædagogisk uddannelse og et solidt fagligt fundament med viden om børns udvikling i de tidlige skoleår.
- Kommunikerer klart og tydeligt både skriftligt og mundtligt og mestrer konflikthåndtering som et konstruktivt redskab.
- Er engageret i at understøtte børns fysiske aktiviteter i både undervisnings- og SFO-tiden.
- Er en positiv rollemodel med en anerkendende tilgang til både børn og voksne og har stærke relationskompetencer.
- Arbejder selvstændigt, tager initiativ og er god til at se muligheder.
- Er refleksiv over egen praksis og er motiveret for at lære og udvikle dig.
- Er nysgerrig og måske har erfaring eller interesse inden for det specialpædagogiske område.
- Er opsøgende, interesseret i faglig læring og bidrager gerne til videndeling i teamet.
- Har en positiv indstilling og ser muligheder frem for begrænsninger.
- Er indstillet på at arbejde med og eventuelt tillære dig vores fælles sprog- og beskrivelsesværktøj Kvas-Vital.
Derfor skal du vælge os:
- En dejlig børnegruppe: Du bliver en del af hverdagen for ca. 230 skønne børn i SFO'en.
- Et stærkt og humoristisk fællesskab: Vores personalegruppe i SFO'en består af 16 engagerede kolleger (en god blanding af mænd og kvinder samt studerende), hvor sammenhold og humor er i højsædet.
- Gode rammer: Vi har både egne og delelokaler i skolen samt et fantastisk stort grønt område "MARKEN", der giver mulighed for mange forskellige udendørs aktiviteter året rundt.
- Fokus på faglig udvikling: Vi vægter faglig sparring og udvikling højt.
- Mulighed for at gøre en reel forskel: Du får mulighed for at præge de yngste elevers skolegang og fritid på en positiv måde.
- God infrastruktur: Bus nr. 11 kører lige til døren
Lyder det som noget for dig?
Hvis ovenstående har vakt din interesse og du kan se dig selv som en del af vores team, ser vi meget frem til at modtage din ansøgning!
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: Fuldtid
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Du er meget velkommen til at kontakte vores Fritidspædagogiske leder, Frede Lock Hansen, på tlf.nr. 41857366 eller vores Pædagogiske leder for undervisning og SFO, Merete Milvertz, på tlf.nr. 51537001 for yderligere information eller et besøg. Besøg bedes aftales på forhånd på tlf.nr. 41857366.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 18-06-2025
Vi afholder samtaler i uge 26.
Vi glæder os rigtig meget til at høre fra dig!
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex