Konfirmandlærer søges til Roskilde Domkirke
Vi søger en engageret og struktureret konfirmandlærer, der brænder for at undervise og inspirere unge konfirmander i deres forberedelse til den store dag.
Om jobbet:
Som konfirmandlærer får du ansvaret for undervisningen af ét konfirmandhold ved Roskilde Domkirke, der i henhold til lovgivningen kræver mindst 48 lektioner à 45 minutter. Det teologiske indhold skal planlægges i samarbejde med den præst, der har tilsynspligt, og du får god støtte og hjælp undervejs.
Undervisningen ligger torsdage kl. 8-9.30. Første undervisningsgang er den 21. august 2025, og sidste undervisningsgang er i april. Derudover skal du i løbet af skoleåret påregne to forældremøder, som afvikles efter almindelig arbejdstid.
I det kommende skoleår har vi 15 konfirmandhold, hvoraf de fem hold undervises om torsdagen.
Dine opgaver omfatter:
- planlægning og gennemførelse af undervisning med fokus på konfirmandernes udvikling og læring
- sikring af, at alle konfirmander får den nødvendige undervisningstid
- støtte og vejledning af konfirmander gennem hele forløbet
- planlægning og deltagelse i fællesundervisning op til højtiderne (ligger i den planlagte undervisningstid) samt i Roskilde Stifts årlige Konfirmandevent i Domkirken
Vi søger dig, der:
- er stud.theol. eller cand.theol.
- har erfaring med undervisning eller lyst til at arbejde med unge
- er struktureret, pædagogisk og god til at skabe en positiv og inkluderende atmosfære
- er fleksibel og kan planlægge undervisning med forståelse for forskellighed i konfirmandernes behov
- brænder for at styrke unges forståelse for kristendommen og deres egen rolle i fællesskabet
Vi tilbyder:
- et spændende og meningsfuldt arbejde med unge i en vigtig fase af deres liv
- mulighed for selv at præge undervisningen inden for rammerne
- god sparring og støtte fra en erfaren præst
- let adgang til Roskilde med tog og under 10 minutters gang fra stationen
Har du spørgsmål, så kontakt sognepræst Thomas Godsk Larsen på tlf. 24 40 44 60 eller mail: tcla@km.dk
Ansættelse og aflønning i henhold til Præsteforeningens takster.
Send din ansøgning med relevante bilag til 7156fortrolig@sogn.dk, mrk. Konfirmandunderviser.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 26. juni kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 27.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex