Vi søger en engageret og struktureret konfirmandlærer, der brænder for at undervise og inspirere unge konfirmander i deres forberedelse til den store dag.

Om jobbet:

Som konfirmandlærer får du ansvaret for undervisningen af ét konfirmandhold ved Roskilde Domkirke, der i henhold til lovgivningen kræver mindst 48 lektioner à 45 minutter. Det teologiske indhold skal planlægges i samarbejde med den præst, der har tilsynspligt, og du får god støtte og hjælp undervejs.

Undervisningen ligger torsdage kl. 8-9.30. Første undervisningsgang er den 21. august 2025, og sidste undervisningsgang er i april. Derudover skal du i løbet af skoleåret påregne to forældremøder, som afvikles efter almindelig arbejdstid.

I det kommende skoleår har vi 15 konfirmandhold, hvoraf de fem hold undervises om torsdagen.

Dine opgaver omfatter:

  • planlægning og gennemførelse af undervisning med fokus på konfirmandernes udvikling og læring
  • sikring af, at alle konfirmander får den nødvendige undervisningstid
  • støtte og vejledning af konfirmander gennem hele forløbet
  • planlægning og deltagelse i fællesundervisning op til højtiderne (ligger i den planlagte undervisningstid) samt i Roskilde Stifts årlige Konfirmandevent i Domkirken

Vi søger dig, der:

  • er stud.theol. eller cand.theol.
  • har erfaring med undervisning eller lyst til at arbejde med unge
  • er struktureret, pædagogisk og god til at skabe en positiv og inkluderende atmosfære
  • er fleksibel og kan planlægge undervisning med forståelse for forskellighed i konfirmandernes behov
  • brænder for at styrke unges forståelse for kristendommen og deres egen rolle i fællesskabet

Vi tilbyder:

  • et spændende og meningsfuldt arbejde med unge i en vigtig fase af deres liv
  • mulighed for selv at præge undervisningen inden for rammerne
  • god sparring og støtte fra en erfaren præst
  • let adgang til Roskilde med tog og under 10 minutters gang fra stationen

Har du spørgsmål, så kontakt sognepræst Thomas Godsk Larsen på tlf. 24 40 44 60 eller mail: tcla@km.dk

Ansættelse og aflønning i henhold til Præsteforeningens takster.

Send din ansøgning med relevante bilag til 7156fortrolig@sogn.dk, mrk. Konfirmandunderviser.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 26. juni kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 27.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex