Lærere til Korup Skoles Ungemiljø
Vi søger kollegaer med kompetencer indenfor fagene dansk, historie og idræt, samt kompetencer indenfor fagene matematik og fysik/kemi. Måske er du erfaren, eller måske er du nyuddannet – for os spiller det ikke en afgørende rolle. Vi er allermest optaget af, at du er en holdspiller, at du kan se værdien af et tæt samarbejde med kollegaer, og at du vil samarbejdet om alle vores skønne børn.
Stillingerne
Stilling 1:
Stillingen er på fuld tid, med fastansættelse og tilknyttet Korup Skoles Ungemiljø. Vi ønsker stillingen besat pr. 1. august 2025.
Skemaet i skoleåret 25/26 indbefatter følgende fag:
- Matematik
- Fysik/Kemi
- Biologi
- Geografi
- Trivselstimer
Stillingen er på fuld tid, med fastansættelse og tilknyttet Korup Skoles Ungemiljø. Vi ønsker stillingen besat pr. 1. august 2025.
Skemaet i skoleåret 25/26 indbefatter følgende fag:
- Dansk
- Historie
- Idræt
- Engelsk
- Trivselstimer
Om os
På Korup Skole tror vi på, at alle elever deltager så godt, de kan. Nogle skal støttes mere end andre. At skabe et mangfoldigt læringsmiljø med deltagelsesmuligheder for alle er en forudsætning for at skolen lykkes. Vi arbejder ud fra, at elever lærer bedst, når de trives både personligt, socialt og fagligt.
På Korup Skole løfter vi trivsel og læring som en fælles opgave. Vores fælles mål er, at vi hjælper hinanden, vidensdeler og bruger hinandens fagligheder og har stor fokus på refleksion over egen praksis. Vi lader os inspirere af tanker bag aktionslæring og low arousal tilgangen. Når vi planlægger skoleåret, sikrer vi os, at der er tid til teammøder og møder mellem team og vejledere til udviklingen af det professionelle læringsfællesskab.
På Korup Skole er vi fælles om at udvikle didaktik og pædagogik i team, PLF, afdelinger og samlet som skole og med de øvrige folkeskoler i Odense Kommune. Vi bruger kommunale og internationale projekter til at fremme udvikling, der hvor vi er.
Forældrene til vores elever har stor betydning for vores muligheder for at lykkes med vores opgaveløsning. Vi er hele tiden nysgerrige på, hvordan vi kan fremme samarbejdet og balancere familieperspektivet med samfundsperspektivet.
Om Korup Skoles Ungemiljø
I ungemiljøet arbejder vi på alle årgange med 2-lærer-princippet, og derfor har vi parallellagt undervisning på årgangene. Vi arbejder progressivt med holdundervisning på årgangene 7.-9. klasse.
Vi arbejder på alle årgangene 6.-9. klasse med begrebet kontaktelever. Alle lærere ansat i vores afdeling er kontaktlærere.
Du vil blive mødt af kollegaer, som kan og vil hjælpe dig i den daglige undervisning. Vi er teamorganiserede og hjælper hinanden. Du kan læse mere om Ungemiljøet på Korup Skoles hjemmeside. Vi arbejder dagligt med et fokus på elevernes trivsel. Vi har månedlige trivselsdage.
Vi er en MOT-skole. Gennem sproget og metoderne fra MOT, søger vi, at alle eleverne opnår mod til at leve, vise omsorg og sige nej. Vi er på skolerejser med vores 8. årgang.
Åbent hus
Vi ser meget gerne, at du besøger os på skolen til en snak og rundvisning.
Vi holder åbent hus tirsdag den 3. juni 2025 kl. 17.00-18.00. Det vil glæde os meget, hvis du som kommende kandidat har mulighed for at hilse på os denne dag.
Vil du vide mere?
Vil du høre yderligere om stillingerne, så kontakt afdelingsleder Tobias Krogh Hedemann på 30 52 41 17 eller skoleleder Simon Hempel-Jørgensen på 40 36 85 53.
Du kan læse mere om os og Korup Skole på Korup Skoles hjemmeside.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Det praktiske
Ansøgningsfrist er søndag den 15. juni 2025. Kandidater, der indkaldes til samtaler får besked mandag 16. juni 2025 om eftermiddagen.
Samtaler afholdes onsdag den 18. juni 2025 på Korup Skole.
Vi ser frem til at høre fra dig og lære dig at kende.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex