GIS-koordinator til fiberteam
Kan du lide at koordinere opgaver, afholde dokumentationsmøder samt vedligeholde procedurer? Så har du lige nu mulighed for at blive administrator og superbruger af GIS-systemet samt fungere som bindeled til projektafdelingen.
Vi søger lige nu en GIS-koordinator til vores bredbåndsafdeling som skal være med til at overvåge nybyg og udstykninger på hele Fyn samt indgå i den generelle planlægning af nettet.
Koordinere, projektering, dokumentere - Sæt i gang!
Som GIS-koordinator bliver du en del af vores driftsafdeling, som målrettet arbejder på at sikre et stabilt fibernet, samtidig med at vi aktivt understøtter Energi Fyn som en kundefokuseret virksomhed. Dine vigtigste opgaver bliver at:
- Fordele projekteringsopgaver mm.
- Agere bindeled til projektafdelingen
- Implementere og tilpasse nyt GIS og på sigt bliver administrator/superbruger af GIS systemet
- Projektering/fejlretning i GIS
- Afholde dokumentationsmøder
- Beskrive og vedligeholde procedurer og vejledninger samt koordinere ERFA arbejde med andre ledningsejere
- Beskrive projektopgaver til overdragelse
- Overvåg nybyg/udstykninger og indgå i planlægning af nettet
Med reference til teamlederen bliver du en del af dokumentationsteamet, hvor du - i tæt samarbejde med vores netplanlægger, netværksteknikere og projektledere får ansvaret for det passive nets kapacitet og udvidelse.
Din succes bygger på, at du i løbet af det første halve år kan sikre fremdrift og koordinering i dokumentationen. Vedligeholde og udbygge backbonenettet sammen med resten af netplanlægningen samt sikre at GIS-systemet bliver tilpasset bedst muligt. Hertil at du holder tidsplanen for projekteringer.
Hvem er du?
Du er uddannet teknisk designer eller lignende uddannelse. GIS er allerede en del af din værktøjskasse og har du erfaring med telenet og ledningsregistrering fra forsyningsbranchen er det en klar fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du er god til at koordinere og er teknisk anlagt.
Du motiveres af at levere opgaver af høj kvalitet med fokus på detaljen, er god til at formidle og koordinere samt har en god ordenssans. Herudover er du:
- Udannet teknisk designer eller lignende
- Har stor erfaring med GIS
- Struktureret i din tilgang til planlægning, er selvstændig og initiativrig samt god til at skabe overblik
- Dine IT-færdigheder er i top og du mestrer Excel
- Forandringsparat, dialogskabende og god til kommunikation
En dynamisk og udviklende afdeling
Afdelingen har et godt arbejdsmiljø med fokus på initiativ og ansvar. Teamlederen sidder sammen med teamet, og vi samarbejder bredt, både internt og med resten af Bredbånd. Sparring og dialog er en naturlig del af hverdagen.
Dokumentationsteamet er en del af "Drift" i Bredbånd og arbejder tæt sammen med netplanlæggere, netværksteknikere og fibermontører. Vi mødes jævnligt for at koordinere og spiser fælles morgenmad hver fredag. Derudover prioriterer vi det sociale fællesskab og deltager bl.a. i DHL-løbet og andre spændende aktiviteter.
Vil du med på holdet? Send os din ansøgning og CV snarest muligt. Opstart er hurtigst muligt og senest d. 1. august 2025.
Vi glæder os til at lære dig at kende og byde dig velkommen i vores team!
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex