Trøjborg Børnehus søger en pædagogmedhjælper til vores vuggestuegruppe
I Trøjborghus bliver du en del af et stærkt fællesskab med høj faglighed, hvor du kan være med til at skabe det gode børneliv. Vi er fælles om at brænde for pædagogikken. Vi søger en pædagogmedhjælper fra 1. juni 2025.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer.
Om dig
Du har stærke relationskompetencer, er anerkendende og nærværende.
Du kan lide at lege og bruge din fantasi sammen med børnene.
Du brænder for omsorg og i samarbejde med kolleger ønsker du at skabe rum og læringsmiljøer, der matcher den aktuelle børnegruppe.
Du er praktisk anlagt og går selv i gang med både dine pædagogiske og praktiske opgaver
Hvem er vi?
Trøjborg Børnehus er en 0-6 års institution med 13 vuggestuebørn og 30 børnehavebørn. Vi bor i en skøn gammel villa med mange skæve vinkler, lyse rum og god plads til at indrette læringsmiljøer.
Vi vægter en hverdag med både store og små fællesskaber, der afspejler børnenes perspektiv. Vi har ofte små fordybelsesgrupper med en masse tryghed og nærvær.
Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst
Ansøgning
Send os din ansøgning senest 26. maj 2025. Vi holder løbende ansættelsessamtaler.
Hvis du vil vide mere
Kontakt pædagogisk leder Agnethe Kousgaard på 2920 8378
Om os
Trøjborg Børnehus er en del af dagtilbuddet Trøjborg-Skovvang, som består af 12 afdelinger
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex