Facilitet: Kvalitet Sted: Kalundborg, Region Zealand, DK

Brænder du for at arbejde med analyser, og har du lyst til at være med til at sikre at kvaliteten af vores produkter er helt i top? Er du en nysgerrig, struktureret, robust og ansvarsbevidst person med godt humør og positiv tilgang til livet, som vil være en del af et engageret, velfungerende og kompetent laboratorieteam? Så vil du passe godt ind i vores team, som søger en engageret laborant.

Jobbet
Som laborant i teamet spiller du en vigtig rolle i det daglige analysearbejde og laboratoriets drift. Du arbejder med avancerede analyser som endotoxinbestemmelse, southern blot og phenotype bestemmelse, og bidrager aktivt til problemløsning og løbende forbedringer gennem LEAN. Der er stor fokus på trivsel, samarbejde og en fælles ambition om at være det bedste team. Du er med til at sikre analyseresultater af høj kvalitet til produktionen og deltage i arbejdet med at automatisere manuelle processer.

Dine primære opgaver vil bestå af, men er ikke begrænset til:
• Udføre analyser som endotoxinbestemmelse, southern blot og phenotype bestemmelse
• Bidrage til dybdegående problemløsning og løbende forbedringer via LEAN
• Sikre levering af analyseresultater i rette mængde, tid og kvalitet
• Deltage i automatisering af manuelle laboratorieprocesser
• Bidrage til et positivt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og teamets udvikling

Kvalifikationer

For at kvalificere dig til stillingen, forestiller vi os at:
• Du har en relevant uddannelse som laborant/bioanalytiker.
• Du har interesse for den farmaceutiske industri.
• Det er vigtigt at du er kvalitetsbevidst og naturligt undrer dig over små detaljer.
• Hvis du er vant til at håndtere afpipetteringer i små volumener, vil det være en klar fordel.

Da der tales både dansk og engelsk i teamet, er det vigtigt, at du har et grundlæggende kendskab til engelsk.

Vi forventer, at som person:
• Du er kendt for et stort engagement, gode samarbejdsevner og en ansvarsbevidst tilgang til opgaverne.
• Du er nysgerrig og har viljen til at finde årsager og løsninger på dagligdagens udfordringer.
• Du skal kunne lide at arbejde i en struktureret verden, hvor vores mål og resultater hver dag følges, og hvor vi i fællesskab gør, hvad vi kan for at opnå det, vi løber efter.
• Derudover trives du i en omskiftelig og til tider travl hverdag, og du har en positiv indstilling til forandringer.
• Du er en fighter og en holdspiller, og du er altid villig til at gå den ekstra mil for dine kollegaer, så vi løfter i flok.

Om Afdelingen
Afdelingen består af ca. 160 engagerede medarbejdere fordelt på 9 teams. Alle er med til at sikre, at afdelingen driver sit analysearbejde på en god og effektiv måde, herunder at vi i samarbejde med vores kunder i produktionen finder de bedste løsninger. Kort sagt kan vi tilbyde dig et udfordrende og innovativt miljø, hvor vores hverdag er præget af GMP, kvalitetsbevidsthed, LEAN aktiviteter, tætte samarbejdsrelationer og med muligheder for udvikling af dine faglige og personlige kompetencer. Teamet består af 16 personer fordelt mellem laboranter, supporter, kemiker og udstyrsansvarlige.

Om Novo Nordisk
I Novo Nordisk er det dine evner, dit engagement og dine ambitioner, der hjælper os med at forbedre mange menneskers liv. Til gengæld tilbyder vi dig muligheden for at arbejde sammen med usædvanligt talentfulde kolleger, og vi tilbyder dig en lang række muligheder for professionel og personlig udvikling.

Kontakt
Vil du høre mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Kamilla Hegelund Ravnsbjerg, 30776870.

Deadline
18 maj 2025.

Vi forpligter os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle vores jobansøgere.

Hos Novo Nordisk erkender vi, at det ikke længere er godt nok at stræbe efter at være den bedste virksomhed i verden. Vi er nødt til at stræbe efter at være den bedste virksomhed for verden. Og vi ved, at dette kun er muligt med talentfulde medarbejdere, der bidrager med forskellige perspektiver, baggrunde og kulturer. Vi forpligter os derfor til at skabe en inkluderende kultur, der fejrer den mangfoldighed vores medarbejdere repræsenterer, patienterne, og de samfund vi opererer i. Sammen ændrer vi liv.