Erfaren administrativ kollega til Gladsaxe Hjemmepleje
Vil du være en del af en dynamisk arbejdsplads, hvor vi sætter faglighed, samarbejde og et godt arbejdsmiljø højt?
I Gladsaxe Hjemmepleje er vi administrativt organiseret centralt, men der er ugentlige arbejdsdage ude i vores decentrale områder. Denne stilling vil indebære 1-2 arbejdsdage i vores nyetablerede afdeling Nord 3-4 og de resterende dage, vil være centralt i vores samlede administration, hvor der skal varetages opgaver for vores kommunale sygepleje samt vores nattevagter. Du vil endvidere indgå i et tæt samarbejde med de daglige ledere for afdelingerne og koordinatorerne.
Som lønmedarbejder varetager vi en bred vifte af administrative opgaver, herunder støtte til vores daglige ledere i arbejdet med at få hverdagen til at lykkes. Dels ved at sikre lederen de korrekte værktøjer til at drive afdelingen optimalt, samt sikre, at afdelingen trives i sin helhed, uden mangel på hverdagsnødvendigheder, så medarbejderne kan bevare fokus på deres kerneydelse.
Vi er en arbejdsplads, som værner om det gode arbejdsmiljø, trivsel og samarbejde. Som administrative medarbejdere, brænder vi for at være i løbende udvikling og yde relevant service til vores ledere og tværfaglige kolleger. Vi er en uformel og dynamisk gruppe, som sætter stor pris på en positiv og tillidsbaseret arbejdsplads.
Opgaverne spænder vidt og indeholder bl.a.
- Tastning af ugentlige afvigelser fra tjenesteplaner
- Oprettelse af grundplaner og udrulning af disse
- Offentliggørelse af tjenesteplaner
- Ansvarlig for tastning af ferie og helligdage
- Back-up for vores interne flyverkorps
- Bestilling af diverse varer via kommunens indkøbssystem
- Hjælpe daglig leder med at årshjul følges tæt
- Være decentral tovholder på medarbejdernes uniformer, samt oprettelse og bestilling af disse.
- Og mange andre ad hoc-opgaver
Du er
- Kommunalt uddannet
- Har en bred viden og erfaring med det personaleadministrative arbejde og meget gerne med stor erfaring i brugen af lønsystemet Silkeborg Data, OPTIMA
- Stærk i fortolkning og forståelse af FOA og DSR-overenskomster, arbejdstidsregler m.m., samt evner at formidle det til medarbejderne ved spørgsmål.
- Selvstændig, initiativrig og fleksibel med din opgaveløsning.
- God til at samarbejde og kommunikere i både skrift og tale og trives i samspillet med forskellige faggrupper.
Løn- og ansættelsesforhold
Stilling er som udgangspunkt på 37 timer, der er dog mulighed for færre timer.
Ansættelse er snarest muligt.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst med HK Kommunal samt principperne i Ny Løn.
Som medarbejder i Gladsaxe Kommune, vil du være ansat i en god og sund kommune. Du kan læse nærmere om de mange personalegoder, som kommunen tilbyder her: https://gladsaxe.dk/kommunen/kommunen/job/personalegoder
Hvis du ønsker at høre mere
om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Leder Anne Kristensen på telefon 20 14 58 04 eller faglig koordinator Pia R. Wolffbrandt på telefon 39 57 38 73.
Ansøgningsfrist
4. juni 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes fredag den 13. juni 2025, med mulighed for 2. samtale den 17. juni 2025.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex