Vil du være med til at sikre stabil og effektiv test & release af robotter i et krævende IT-miljø?

Som Release & Deployment Manager i Robotics Operational Center, bliver du en central del af arbejdet med at koordinere og kvalitetssikre automatiseringsløsninger på tværs af Forsvarets systemlandskab. Hvis du er en løsningsorienteret person med styr på skruktur og detaljer og trives med at få komplekse processer til at spille sammen, så er stillingen helt sikkert noget for dig.

Om stillingen

Når antallet af automatiserede processer går fra 50 til 100 til 5000, så kræver det overblik og systematik at sikre, at nye automatiseringer frigives på baggrund af vores standarder. Din primære opgave vil være at sørge for, at vi kan frigive nye automatiseringer på et trygt og sikkert grundlag, såsom rettidig overgang til produktionsmiljø, solide tests og dokumentation. Automatiseringerne udvikles primært i Blue Prism.

Yderligere er en vigtig arbejdsopgave også at koordinere driften med vores Robot Manager. Her vil I arbejde tæt sammen i forhold til release og drift og i fælleskab sikre overgang fra test til produktion samt fastholdelse af automatiseringer i produktion. Tilsammen vil I være ROC teamets garanter for, at vi kontinuerligt leverer maksimal gevinstrealisering til øvrige myndigheder i Forsvaret.

Desuden får du ansvaret for at indhente de nødvendige brugere og rettigheder i fagsystemerne; både til udvikling og drift; samt at initiere og koordinere test af robotterne når fagsystemerne opdateres.

Stillingen kræver erfaring med drift-, release- og deployment processer, men med et fokus på optimering af arbejdsgange, så vi kan eksekvere med høj effektivitet. Det vil være en fordel at du har kendskab til programmering, og at du har kendskab til agil udvikling - men dette er ikke et krav.

Herudover indebærer rollen som Release & Deployment Manager også følgende ansvarsområder:

  • Release Management Support
    Udarbejde retningslinjer for og yde støtte til implementering af frigivelser.
  • Release Planning
    Definere omfang og indhold af frigivelserne, og deltage i test med forretningen inden frigivelse.
  • Release Deployment
    Implementere frigivelseskomponenterne i produktionsmiljøet under hensyntagen til kørende processer, og overdrage processen til Robot Manager.
  • Release Closure
    Formelt lukke en frigivelse efter at have verificeret, at release pakken, de korrekte versioner af frigivelsesdokumenter og anden dokumentation er korrekt arkiveret.
  • Driftsopgaver
  • Prioritere opgaver
    Change/Incident styring.
  • Støtte til udviklere
    Bidrage med standarder, best-practice og anden støtte til udviklere.
Om ROC (Robotics Operational Center)

ROCs mission er at udvikle automatiseringer hurtigt og smidigt, så vores kolleger i resten af Forsvarsministeriets Koncern kan bruge tiden på det, der skaber optimal værdi for kernopgaverne. Derfor lægger vi stor vægt på, at automatiseringer har høj oppetid. Samtidig har vi fokus på samspillet med og afhængigheden til resten af Cyberdivisionen.

Vores sektion blev etableret den 1. april 2019, og består i dag af 15 medarbejdere. Vi startede med RPA udvikling i Blue Prism, og arbejder konstant på at forbedre og effektivisere vores egne arbejdsgange, som du kan være med til at forme.

Vi har en uformel og humoristisk tone, med masser af energi. Vi udviser en høj grad af fleksibilitet for at få tingene til at lykkes, og vi sætter stor pris på hinandens forskellige baggrunde, personligheder og erfaringsgrundlag.

Om dig

Vi vægter derfor højt, at du er løsningsorienteret, serviceminded og kan bevare overblikket og roen i situationer, hvor der er meget på spil for dine kolleger i Koncern-IT og i resten af Forsvaret.

Du skal også være klar at støtte og dække ind for vores Robot Manager når nødvendigt, samt yde ”førstehjælp”, hvis robotterne pludselig ikke kan køre forretningskritiske jobs.

Du er en holdspiller, der med din praktiske, detaljeorienterede og systematiske tilgang til IT, kan få de mange forskellige processer og systemkrav til at gå op i en højere enhed.

Du trives i et ”agilt”/fleksibelt miljø, hvor vi hjælper hinanden med at løse opgaverne hurtigt og effektivt og hvor vi sammen har ansvaret for at løse forretningens behov. I teamet arbejder vi med lige dele udvikling og drift, og her vil du få det overordnede ansvar for at sikre overgangen mellem udvikling og drift.

Du vil få et stort plus hos os andre, hvis du har humor, har sjove hobbyer, gider hænge ud med os andre i ny og næ og er rimelig udadvendt.

Din uddannelsesbaggrund er ikke det vigtigste. Men det er vigtigt, at du har kompetencerne og har vist resultater fra lignende opgaver.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Ballerup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionschef Jens Vinther på telefon 2141 7352.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Nordbeck Carlsson på telefon 3266 5716.

Ansøgningsfristen er den 25. juni 2025. Samtaler forventes afholdt den 26. og 27. juni 2025. Tiltrædelse hurtigst mulig og senest 1. august.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex